Godmorgen og velkommen til ugens næstsidste morgen-briefing.
Ugen er så småt ved at gå på held, men vi mangler endnu to dage.
Som altid starter vi dagen tidligt, så her er ugens næstsidste nyhedsoverblik fra Computerworld til at hjælpe dig gennem torsdagen.
Danskproduceret Tintin-spil udkommer globalt
Det danskproducerede Tintin-spil Tintin Match udkommer i hele verden til Android og iOS 31. august.
Det er danske er 5th Planet Games, der står bag udgivelsen, i samarbejde med Tintin-rettighedsindehaveren Moulinsart.
Det oplyser parterne i en meddelelse til Computerworld.
Tintin Match er et spil for alle over ni år.
Spillet er gratis at spille og vil blive tilgængeligt på både Google Play og Apple Store den 31. august.
Det er også planen at udgive den på kinesiske Android stores senere.
Mobilselskabet 3 indgår IoT-partnerskab
Mobilselskabet 3 har indgået et IoT-partnerskab med NextM2M, som leverer løsninger inden for Internet of Things på globalt plan.
NextM2M skal benytte 3's netværk og europæiske roamingaftaler til sine løsninger samtidig med, at 3 vil supplere sin IoT-produktrække med løsninger fra NextM2M.
Det oplyser 3 i en meddelelse til Computerworld.
"NextM2M er dygtige IoT-specialister med egen platform og en omfattende kundebase, og det gør dem til en attraktiv samarbejdspartner for os. Med dette partnerskab kan vi tage et stort skridt længere ind på markedet for IoT og supplere vores produktrække med flere muligheder for skræddersyede løsninger. Man kan sige, at det er starten på et smukt venskab, hvor vi kommer til at nyde godt af hinandens kanaler," udtaler Sigurd Leth, som er erhvervsdirektør hos 3, i meddelelsen.
Danske forskere opfinder helt ny måde at komprimere data på
En forskergruppe ved navn Network Computing, Communications and Storage ved Aarhus Universitet har udviklet en helt ny måde at komprimere data på.
Den nye komprimeringsteknik giver mulighed for at udføre dataanalyse direkte på komprimerede filer, og det kan have stor betydning for den data-tsunami, som IoT-enheder medfører.
Sådan lyder det i en meddelese fra Aarhus Universitet til Computerworld.
"Hvis du i dag skal bruge 1 byte data fra en 100 MB komprimeret fil, er du som regel nødt til at dekomprimere en stor del af filen for at få adgang til data. Vores teknologi giver hurtig adgang til de komprimerede data. Det betyder, at du kan få adgang til 1 byte data ved at dekomprimere mindre end 100 bytes, hvilket er flere størrelsesordener lavere end andre moderne teknologier. Det kan få kæmpe betydning for datatilgængelighed, databehandlings-hastighed og skylagringsinfrastrukturen," udtaler lektor Qi Zhang fra Aarhus Universitet i meddelelsen.
Qi Zhang leder projektet, som udføres i samarbejde med Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, og eksperter fra Massachusetts Institute of Technology, Boston University, Terma og Energinet.
Projektet, der har fået en bevilling på knap tre millioner kroner, skal nu videreudvikle