Artikel top billede

Når frivillige online-efterforskere giver efterretningstjenester baghjul

Det klassiske billede af den afslørende journalist er stadig den ensomme ulv. Gennem utrætteligt arbejde bider han sig fast i sagen og bygger en sag op gennem lyssky kontakter. Men der er andre måder, og det er online-researchkollektivet Bellingcat et fornemt eksempel på.

Med en base på en privatadresse i England drives et netværk af undersøgende journalister, som med en utrolig ildhu kaster sig over selv de sværeste sager.

De har fundet beviser i sagen om Malaysia Airlines Flight 17, som blev nedskudt over Ukraine, som bliver brugt i den verserende officielle undersøgelse af sagen.

Bellingcat-folkene hjælper også Interpol med at afsløre lokation af billeder fra uløste pædofilisager, og al deres research bliver lagt offentligt frem.

F.eks. er der en længere baggrundsartikel om, hvordan et uskarpt billede af en strand med et par palmer og en lille hytte bliver identificeret. Stedet kunne i udgangspunktet være på en hvilken som helst strand i hele verden.

I kraft af flere hundrede vedholdende journalister og eksperters avancerede brug af offentligt tilgængelige værktøjer som Google Earth, billedbehandlingsprogrammer og databaser over klima, planter geografiske udbredelse og meget andet har de pinpointed stedet præcist.

Med den eksakte placering af fotoet kunne det lokale hotel kontaktes og derfra kunne et par mistænkte udpeges.

I tilfældet med Malaysia Airlines Flight 17 sagen, har gruppen lavet et omfattende arbejde med at analysere den radiokontakt der foregik i paramilitære kredse på landjorden op til nedskydningen. Knasende lydstumper med personer, der beordrer nedskydningen er blevet renset.

Samtidig har andre Bellingcat researchere ringet op til en lang række af mistænksomme personer, som kunne have noget at gøre med nedskydninger, og har optaget deres stemmer. Ved at sammenligne optagelserne ved brug af kunstig intelligens, har gruppen identificeret den person, der gav ordren, og ikke nok med det: Hele kommandovejen i sagskomplekset, med eksakt tidslinje og geografi er minutiøst blevet afdækket.

Bellingcat er et helt unikt eksempel på effektiviteten ved frivilligt online samarbejde mellem ihærdige eksperter. Når hundreder af mennesker med viden, systematik og god tid går sammen, kan de gøre noget som ingen kendt organisation vil have mulighed for.

Desuden er deres afsløringer præsenteret i et format der er spændende at læse som en kriminalroman – eller høre. På Bellingcat.com findes både podcast og longreads frit tilgængeligt.

Aktuelt er: tracking af græshoppesværme i Mellemøsten, dokumentation af vold mod journalister i USA og afsløringer af den russiske efterretningstjenestes aktiviteter i Europa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere