Kina protesterer kraftigt mod Donald Trumps beslutning om at forlænge USA’s forbud mod kinesiske Huawei og andre kinesiske selskaber i endnu et år.
Dette forbud kan du læse mere om her: Trump forlænger forbud: Huawei ude i kulden i endnu et år
Det kinesiske handelsministerium opfordrer som reaktion på den amerikanske beslutning USA til omgående at stoppe sine ‘forkerte handlinger’.
Kina meddeler desuden, at landet vil tage alle de nødvendige forholdsregler for at beskytte kinesiske selskabers rettigheder og interesser, hedder det.
Ifølge den stats-ejede kinesiske avis Global Times overvejer den kinesiske regering nu at sætte amerikanske selsakber på en såkaldt ‘entity-liste’ - altså en liste over amerikanske selskaber, som det enten er forbudt eller forbundet med udvidet risiko at handle med.
USA anvender en lignende liste over rækken af kinesiske selskaber, som amerikanske selskaber ikke må handel med for tiden.
Ifølge China Post har den kinesiske regering her kig på store selskaber som Apple, Cisco og Qualcomm, for hvem det kan være ødelæggende at blive udelukket fra det gigantiske kinesiske marked.
“USA anvender national magt og såkaldte bekymringer om national sikkehred som en undskyldning og misbruger eksport-kontrol til at fortsætte med at undertrykke bestemte selskaber,” lyder det fra Kina.
Læs også: