Forholdene er gradvist ved at blive normaliseret i flere europæiske lande og USA efter flere måneder med voldsomme restriktioner som følge af coronakrisen.
Og som et tegn på at dele af hverdagen nu så småt er på vej tilbage genåbner Apple mere end 25 butikker på tværs af USA i løbet af denne uge.
Det skriver Reuters.
Apple lukkede 50 butikker i Kina i januar på grund af virusudbruddet, og da endelig var klar til at blive genåbnet i marts, havde virussen bredt sig til resten af verden, og derfor besluttede den amerikanske teknologigigant sig for at lukke selskabets resterende butikker verden over ned.
"Vi forpligter os til at genåbne vores butikker, når vi er sikre på, at miljøet er sikkert," lyder det i en meddelse fra Apples head of retail, Deirdre O’Brien, på selskabets hjemmeside.
Læs også: Apple lukker alle sine butikker i Kina på grund af virusudbrud
Flere butikker genåbner
Alt bliver dog ikke som før i de Apple-butikker, der genåbner.
Kun et begrænset antal kunder vil blive lukket ind i butikkerne, ligesom der vil være en række andre krav, som sørger for at kunderne holder afstand.
Apple har allerede genåbnet de første fem butikker i USA Last week.
Her blev både kunder og ansatte bedt om at gennemgå temperaturtjek, før de blev godkendt til at fortsætte ind i butikken.
Alle skal desuden bære ansigtsmasker.
Apple råder i alt over 510 butikker i verden.
Lidt over halvdelen af dem, 271, er placeret i USA.
Læs også: Microsoft lukker alle sine butikker i verden: “Vi ved, at alle er under stort pres for tiden”