Artikel top billede

Bog: Programmering er magi – bogstaveligt talt

Foundryside er første del af en meget rost fantasiserie, der nytænker magi som et slags styresystem, hele verdenen kører på. Det handler simpelthen om at lære sproget at kende. Hvilket er lettere sagt end gjort og ikke helt uden risiko.

I fantasyverdenen er magi næsten altid noget med at kanalisere mystisk kosmisk energi, så man bliver i stand til at flyve, skyde lyn fra fingerspidserne, opnå overmenneskelig styrke, tage på ferie i fremmede dimensioner eller hidkalde dæmoner til at klare ens beskidte arbejde for sig.

Det gælder stort set uanset om man læser Harry Potter, Dragonlance, Ringenes Herre eller noget helt fjerde.

Men tænk, hvis magi blot er et spørgsmål om at kode virkeligheden og genstande med en sekvens af kommandoer og forbehold, så de opfører sig på en bestemt måde. Omtrent som når man laver en makro i Word. Kender man det rigtige programmeringssprog, kan man – bogstaveligt talt – ryste verdenen i sin grundvold.

Dén tanke leger Robert Jackson Bennett med i Foundryside, der er den første i en serie af tre bøger. Nummer to, Shorefall, udkom for et par uger siden.

Bøgerne foregår i en slags fantasy-meet-cyberpunk-verden, hvor magisk teknologi er en integreret del af det kapitaliske samfunds industri og økonomi.

Her falder tyven Sancia Grado over en genstand, der kan omskrive de koder, som samfundet kører på.

Men dén vil andre selvfølgelig også gerne have fingrene i. De er både skruppelløse og ubehageligt magtfulde, så Sancia må tage benene på nakken og finde nogle allierede i en fart, hvis hun vil have en chance for at klare skærene og lære selv at bruge genstanden.

Foundryside har høstet endog meget stor ros i blandt andet New York Times Book Review, The Guardian, The Wall Street Journal og i The Verge – der for øvrigt kårede den som en af de allerbedste fantasy-romaner i 2018.

Titel: Foundryside. Forfatter: Robert Jackson Bennett. Er udkommet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere