Artikel top billede

Peter Mægbæks Fastspeed lander dundrende underskud - men alt går efter planen

Bredbåndsselskabet Fastspeed kommer ud af 2019 med et dundrende driftsunderskud på næsten 26 millioner kroner, men er ikke desto mindre godt tilfreds.

Det nye danske bredbåndsselskab Fastspeeds første hele årsregnskab byder på flammende røde tal over næsten hele linien.

Det lille selskab med 14 medarbejdere lander et underskud på driften på næsten 26 millioner kroner og et bruttotab på 16,1 millioner kroner for regnskabsåret.

I den meget kortfattede ledelses-beretning i regnskabet - på blot fem linier - skriver selskabets ledelse med direktør Jens Raith i spidsen, at det er godt tilfreds med underskuddet.

“Ledelsen anser årets resultat som forventet idet virksomheden er i opstartsfasen, som kræver investeringer,” lyder det kortfattet.

Bag Fastspeed står blandt andet Peter Mægbæk, der også har stået bag mobilselskaberne Fullrate og Plenti, som i løbet af relativt kort tid med lave priser og aggressiv markedsføring fik opbygget en stor kundebase og dernæst blev solgt til TDC.

Han har stiftet selskabet sammen med Jens Raith og Morten Boe Andersen.

Selskabet åbnede for de første kunder for et års tid siden.

Det kan du læse mere om her: Peter Mægbæks bredbåndsfirma Fastspeed åbner for kunder i dag - får kun et produkt: 'Smider prisbombe'

Fastspeed har nu rundet de 20.000 kunder, fortæller direktør Jens Raith til ITWatch

“Vi har investeret kraftigt i selskabet og begyndte først indenfor det seneste halve år reelt at hente kunder ind på vores platform. Det koster penge at bygge op og markedsføre, så at vi ender med et underskud, er som ventet og efter planen,” siger han.

Du finder hele regnskabet fra Fastspeed her.

Læs også:

Televeteranen Peter Mægbæk: Der skal ny lovgivning til for at skabe ordentlig konkurrence på bredbåndsmarkedet - det minder efterhånden om elmarkedet

Kendte telefolk vil være med: Her er ejerkredsen bag Peter Mægbæks nye bredbånds-satsning Fastspeed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere