Artikel top billede

Claus Moldows, administrerende direktør i Globeteam. (Foto: Globeteam)

Globeteam har udbetalt 1,9 millioner kroner i incitaments-program i forrygende vækstår

Det danske konsulenthus Globeteam har udbetalt 1,9 millioner kroner i incitamenter til selskabets konsulenter i 2019, der blev et år præget af høj vækst.

Det danske konsulenthus Globeteam kommer ud af 2019 med en omsætning på 282 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 17 procent i forhold til året før.

Til gengæld er selskabets indtjening faldet med en halv million kroner til nu 16 millioner kroner.

Det skyldes ifølge direktør Claus Moldow, at selskabet i 2019 udbetalte 1,9 millioner kroner i et såkaldt incitaments-program til konsulenterne.

“Korrigerer vi for det i årsregnskabet, så har vi øget resultatet med otte procent., hvilket jeg betragter som tilfredsstillende,” lyder det fra direktøren.

Globeteam meddeler i regnskabsmeddelelsen, at selskabet i 2019 øgede konsulent-staben med 23 nye konsulenter.

“Tilgangen af nye kunder var som året før høj, og vi kunne ved udgangen af 2019 tilføje yderligere 61 kunder til vores kundeportefølje,” lyder det fra Globeteam.

Selskabet forventer, at 2020 kommer til byde på to-cifrede vækstrater, og selskabet går trods corona-krise og usikkerhed fremtiden ‘fortrøstningsfyldt i møde,” som det hedder.

“Året 2020 kommer til at byde på nye krav og forventninger fra det marked, vi kigger ind i, hvor it-konsulentbranchen kan blive presset af en lavere optimisme i erhvervslivet og offentlige besparelser på konsulenter,” lyder det fra direktør Claus Moldow.

Han peger på, at selskabet har sat en række nye initiativer i søen, der skal ruste Globeteam mod det, som han kalder for ‘konkurrencen og de pressede forhold.’

De inkluderer åbningen af et forretningsben rettet mod cybersikkerhed og compliance samt et øget fokus på rekruttering af medarbejdere i forhold til selskabets konkrete ordrebeholdning og pipeline.

“Vores forretningsmodel er gearet til udviklingen i markedet. Vi huser nogle af de stærkeste faglige og erfarne profiler, som dagligt sætter deres aftryk på vores kunders digitale transformation med innovative og værdiskabende løsninger og services,” lyder det fra direktøren.

Du finder Globeteams årsregnskab for 2019 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere