Selvom store dele af Danmark i denne tid arbejder hjemmefra, så er der stadigvæk ledige job at søge.
I denne uge har vi fundet en række job, der i øjeblikket er ledige i den offentlige sektor.
Herunder finder du således spændende stillinger hos blandt andet PFA, Statens IT og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vi håber, du finder noget, der frister.
ATP søger Application Manager, Allerød
I ATP står vi bag nogle af landets vigtigste digitale systemer. Vi bliver stadig tildelt flere opgaver, og det kræver et tæt samarbejde mellem vores it-organisation, ATP’s forretning og vores eksterne it-leverandører.
Derfor søger vi en application manager, der kan bringe forretningsidéer til stabile driftsløsninger end-to-end.
Som vores nye Application Manager vil du indgå i et team med fokus på it-systemer inden for Statens Finansielle Ordninger. En paraply af forskellige platforme og ordninger inden for Studiegæld, Tjenestemandspension, Forsikringsordninger mm. Området er under transformation, og i den forbindelse er det vores ambition at strømline og standardisere processerne så godt som overhovedet muligt.
Dine opgaver vil spænde fra driftsudfordringer i de produktive systemer til arkitekturmæssige overvejelser.
Læs hele annoncen her.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering søger frontend-udvikler, København
Vi søger en frontend-udvikler, som brænder for at arbejde med it-løsninger inden for distribution af data. Du bliver en del af Danmarks største udbyder af frie geografiske data.
Din opgave bliver, i samarbejde med dine kollegaer at sikre drift, vedligehold og udvikling af vores distributionsløsninger.
Vi distribuerer data gennem en række forskellige webservice standarder, herunder OpenAPI REST, WFS, WMS, WMTS og FTP. Du vil arbejde med mainstream webteknologier samt teknologier til visning af kort på websites.
Du skal have mod på en hverdag, hvor konkrete opgaver og læring går hånd i hånd, og hvor du sammen med teamet forventes at udvikle dig med opgaverne. Opgaverne med frontend udvikling og vedligehold vil fylde hovedparten af den samlede arbejdstid.
Læs hele annoncen her.
Erhvervsstyrelsen søger it-driftstalent, København
Brænder du for at dygtiggøre dig og løfte din faglighed til det næste niveau? så har du nu muligheden for at blive en del af Erhvervsstyrelsen it-driftsteam.
Styrelsens systemlandskab er komplekst med mange forskellige fagsystemer og forretningsapplikationer, hvoraf mange er egenudviklede. Systemerne driftes både eksternt og internt.
Erhvervsstyrelsen har over 600 virtuelle servere on-premise, outsourcet drift og drift i Azure og AWS. Du vil få en central rolle heri og skal være bindeled til udviklingsprojekter og vores application management.
Som vores nye it-driftstalent skal du både have lyst til at arbejde med nye teknologier og klassiske discipliner som Linux, Windows, MS-SQL. Du vil indgå i vores Datacenterteam, som i dag består af seks medarbejdere.
Læs hele annoncen her.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger Tekniske testere til testautomatisering i agilt udviklingsmiljø, Frederiksberg
Kom og bliv en del af vores DevOps-team, der udvikler features til fremtidens digitale, kundeorienterede og datadrevne toldområde. Vi udvikler efter agile principper i et stort it-program, og du bliver ansvarlig for løbende at få forretningens krav testet på den mest hensigtsmæssige måde.
Vi tilbyder et dynamisk og tværfagligt udviklingsmiljø med højt til loftet og rig mulighed for at gøre en forskel.
I toldprogrammet søger vi lige nu tekniske testere til at indgå i et vores dynamiske og ambitiøse tværfaglige team, der arbejder på at udvikle og implementere en række nye, moderne it-løsninger til det danske toldvæsen.
Du bliver ansat i kontoret Udvikling og Test EUTK, men i det daglige vil du primært være tilknyttet et af vores store agile transformationsprojekter på toldområdet.
Læs hele annoncen her.
Økonomistyrelsen søger en vicedirektør med drive og engagement til at stå i spidsen for digitalisering af administrative forretningsprocesser i staten, København
Du vil som vicedirektør få ansvar for drift og udvikling af vores portefølje af it-systemer, som understøtter og digitaliserer en række forretningsprocesser inden for løn, HR, indkøb og økonomi i op mod 400 statslige og selvejende institutioner.
Udover systemområdet vil du som vicedirektør også få del i ansvaret for at sikre en optimal koncernstyring i Finansministeriet.
Som vicedirektør er du en motiverende leder, der både formår at være tæt på driften, men samtidig tænker strategisk og visionært og forstår de udfordringer, der er forbundet med at skabe varig forandring lokalt i institutionerne.
Læs hele annoncen her.
Statens IT søger Technical lead, til klient-netværk og -services, Ballerup
Trives du i en ledende rolle, og har du erfaring med løsningsdesign, og ikke mindst implementering af klient-netværk og klient-services? Så kan du meget vel være vores kommende kollega hos Statens IT.
I Statens It har vi travlt med at udvide vores portefølje og understøtte vores kunders forretning. Vi søger derfor en technical lead til en gruppe af specialister på klient-netværk og -services.
Du vil indgå i en projektdreven kultur, hvor vi har travlt med at overflytte nye kunder til vores fælles drifts- og servicecenter.
Etablering af klient-netværk hos kunderne er en central del af disse projekter, og du vil derfor blive konfronteret med at skulle forstå de dybere detaljer både i kundernes nuværende og kommende netværksdesign.
Læs hele annoncen her.
Region Sjælland søger Application Manager, Ringsted
Har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af applikationer i Koncern IT? Vi søger nu en application manager, der kan drive et spændende området indenfor sundheds-it.
Du vil få det faglige ansvar for systemer og applikationer indenfor området.
Du skal løfte opgaver, der spænder lige fra styring af diverse ad hoc opgaver relateret til området samt opgaver, der har en mere projektorienteret tilgang. Derudover vil du stå for facilitering af møder, leverandørkontakt etc. Du skal kunne sikre overblikket over både drift og udvikling.
Dine opgaver vil i flere sammenhænge skulle løses i tæt samarbejde med applikationsspecialister og applikationskoordinatorer på de respektive systemer og applikationer. Vi forventer, at du arbejder proaktivt og selvstændigt og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst.
Læs hele annoncen her.
Vejdirektoratet søger Samarbejdsorienteret it-arkitekt, Fløng
Er du erfaren it-arkitekt - eller har du ambitioner om at blive det? Vil du være med til at sætte dagsordenen for Vejdirektoratets IT og drive udviklingen af den fremtidige it-arkitektur?
Navigerer du sikkert i en verden med et komplekst og omfattende systemlandskab og mange integrationer? Og kan du rådgive projekterne til de bedste løsninger? Så har vi brug for dig!
Som it-arkitekt kommer du til at arbejde med løsningsarkitektur i projekterne og med entreprise arkitektur i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte løsningsarkitekturen.
Du vil blive en vigtig spiller i forhold til at udvikle Vejdirektoratets nye rammearkitektur, vedligeholde den og vejlede dine kolleger om god praksis inden for it-arkitektur.
Du kommer til at indgå som en naturlig del af vores projekter og skal sikre, at vores applikationer, platforme, integrationer og infrastrukturer er skalerbare, robuste, dokumenterede og fremtidssikrede.
Læs hele annoncen her.
Udlændinge- Og Integrationsministeriet søger PMO konsulent, København
Brænder du for at skabe de bedste rammer for styring af it-projekter?
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger en PMO konsulent til Koncern It’s program- og projektenhed.
Som PMO konsulent kommer du til at indgå i et team med reference til Program- og projektchefen, og du vil derudover skulle arbejde tæt sammen med øvrige medarbejdere i Koncern It og eksterne samarbejdspartnere.
Du vil, i samarbejde med projektchefen, komme til at præge de værktøjer og metoder, vi bruger, og du vil have god mulighed for at tilrettelægge egne arbejdsprocesser. I enheden sætter vi faglig sparring og hjælp højt, så vi får bedst muligt udbytte af vores fælles viden.
Læs hele annoncen her.
Domstolsstyrelsen søger it-sikkerhedsarkitekt, København
Danmarks Domstoles ambitiøse digitaliseringsstrategi og vigtige rolle i det danske samfund stiller store krav til cyber- og informationssikkerheden i domstolenes nuværende og kommende it-systemer.
Domstolsstyrelsen søger derfor en teknisk velfunderet og erfaren it-sikkerhedsarkitekt, som ønsker at gøre en forskel på it-sikkerhedsområdet.
Danmarks Domstole står i de kommende år foran en modernisering og udskiftning af flere it-systemer, der har stor betydning for arbejdet i retterne. Samtidig skal vi sikre stabilisering af vores eksisterende systemer.
Domstolsstyrelsen er derfor i fuld gang med at styrke vores it-organisation.
Som vores nye it-sikkerhedsarkitekt bliver dit primære fokus at tænke sikkerhed ind i nye systemer fra projektstart, og frem til systemet står klar til drift. Derudover vil du skulle deltage i den løbende udvikling af it-sikkerheden i den eksisterende infrastruktur.
Læs hele annoncen her.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworlds søstervirksomhed it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos it-jobbank.
Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?
Så kan du nemt oprette et CV på it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.
Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.