Artikel top billede

Aula ramt af stort nedbrud mandag morgen: AWS og Netcompany arbejder på problemet

Skolernes kommunikationsplatform Aula har været ramt af et nedbrud, hvilket medfører længere svartider. Leverandørerne Netcompany og AWS arbejder på sagen.

Aula.dk var tidligere på morgenen mandag ramt af et nedbrud.

Nedbruddet resulterede i, at brugerne kortvarigt havde problemer med at logge på tjenesten fra klokken 10:05 til 10:33.

Da problemet så ud til at være udbedret, begyndte systemet at køre med langsomme svartider igen klokken 10:41.

Det fortæller Frank Stjerne, driftsansvarlig hos Aula.

Læs også: Få overblikket: En dramatisk uge hvor Danmarks it-infrastruktur for alvor blev testet

Problemet er "et konkret nedbrud" på det som hedder Elasticache, som ligger hos cloud-leverandøren AWS.

"Netcompanys teknikerhold og AWS' holder møde i øjeblikket om det her incident, derfor er jeg ikke helt opdateret endnu. De forsøger at løse problemet," fortæller Frank Stjerne.

Han tilføjer, at systemet fungerer, men at det kører lidt langsommere på nuværende tidspunkt.

Ifølge Aulas statusside er der igen normal drift på Aula.dk

Har kørt med dobbelt så mange servere

Har nedbruddet noget at gøre med en større belastning, da eleverne arbejder hjemmefra?

"Det er ikke det. Vi har kørt med dobbelt belastning og dobbelt antal servere, siden skolebørnene blev sendt hjem. Der har været et helt konkret nedbrud på det, der hedder Elasticache," siger Frank Stjerne.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) talte til nationen 11. marts, hvor hun fortalte, at eleverne og studerende fremover skulle holde sig hjemme, gik Aula ned som følge af en større belastning.

Lærere og forældre flokkedes nemlig til Aula.dk, hvilket resulterede i, at systemet kortvarigt gik ned.

Det kan du læse mere om her: Aula brudt ned efter corona-melding om lukning af alle skoler: Kæmper stadig med driften




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere