Artikel top billede

Bog: Verdens kæmpebyer tager over, hvor national politik må give op

I The Nation City: Why Mayors Are Now Running the World gør tidligere Chicago-borgmester og stabschef i Det Hvide Hus sig til talsmand for, at ledelsen af verdens metropoler tager over, hvor national politik må give op.

Herhjemme er Rahm Emanuel nok mest kendt blandt de, der følger minutiøst med i de finere detaljer af amerikansk politik og kan citere ordret fra samtlige afsnit af TV-serien The West Wing – mens navnet næppe får klokker til at ringe hos mange andre.

Rahm Emanuel er dog langtfra en hr. Hvemsomhelst, men er både kendt som kontant stabschef under Barack Obama, som tidligere medlem af Repræsentanters Hus samt som undertiden kontroversiel borgmester i Chicago fra 2011-2019.

Han bygger navnlig på erfaringerne fra sidstnævnte rolle i den netop udkomne ”The Nation City: Why Mayors Are Now Running the World.”

Her gør forfatteren sig blandt andet til talsmand for, at byer – der er verdens ældst kendte politiske strukturer – i stigende grad gør sig gældende som de, der går i spidsen med udvikling og implementering af ny og innovativ politik.

Uanset om der er tale om udvikling af uddannelses-, arbejdsmarkeds- eller miljøpolitik – eller i skabelsen af powerhubs for udvikling indenfor teknologi og erhverv. Som for eksempel San Fransisco i USA eller Szenzhen i Kina.

Politikudvikling på metropolniveau

Rahm Emanuel bemærker blandt andet, at politikere på det nationale niveau i stigende grad bliver handlingslammede i et harmonikasammenstød af massiv mediedækning, afhængighed af donorer vrede og stigende polarisering.

Derimod har byer langt mere frie hænder til at forme deres lokalsamfund og afprøve, hvilken politik, der fungerer eller ikke fungerer.

Vel at mærke samtidig med, at byrødder og borgmestre i verdens metropoler også skal tackle udfordringer som f.eks. ulighed eller stadig mere astronomiske ejendomspriser.

Under alle omstændigheder er bysamfund med til at fylde det magtvakuum, der opstår når landspolitikken er tvunget til at kaste håndklædet i ringen. Det er – mener i hvert fald den tidligere borgmester af Chicago – bestemt ikke kun en skidt ting.

Hvilket man som nævnt kan læse meget mere om i The Nation City, der givetvis vil fascinere både politisk interesserede og de, der den dag i dag kan blive uklædeligt begejstrede ved tanken om det klassiske PC-spil Sim City.

Fakta: The Nation City: Why Mayors Are Now Running the World. Forfatter: Rahm Emanuel. Udkommet: Februar 2020




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere