Artikel top billede

Samsung etablerer luftbro efter corona-virus: Flyver smartphone-dele ind i Vietnam fra Kina

Corona-virussen rammer smartphone-produktionen hårdt i Vietnam, der på grund af corona-virussen har indført kraftige begrænsninger på indførelse af varer fra Kina via landtransport. Samsung har etablret en luftbro.

Sydkoreanske Samsung har etableret en decideret luftbro mellem Kina og Vietnam, hvor selskabet samler sine Galaxy-smartphone - ikke mindst med dele, som er produceret i Kina.

Det sker, efter Vietnam på grund af corona-virussen har indført skrappe restriktioner på al landtransport.

Samsung er verdens største smartphone-producent, og næsten to tredjedele af selskabets telefoner bliver samlet på samlefabrikker i Vietnam.

“Den vietnamesiske regering har begrænset den daglige transport-kapacitet fra Kina til Vietnam via landruter, men vi forsøger at håndtere det ved at øge levering af dele via fly,” lyder det fra Samsung ifølge Financial Times.

Også LG Electronics får samlet de fleste af selskabets smartphones i Vietnam.

Det sydkoreanske selskab står overfor lignende udfordringer, men bedyrer dog til avisen, at det endnu fortsat har alle de nødvendige dele på lager i Vietnam.

Selskabet overvejer dog for tiden forskellige muligheder for at skaffe dele, hvis corona-krisen bliver ved.

Ifølge Financial Times får tech-selskaberne i Vietnam leveret omkring 30 procent af komponenterne fra producenterne i Kina.

De kan derfor stå overfor en decideret katastrofe, hvis ikke der findes en løsning i tide.

Det sydkoranske handelskammer oplyser til avisen, at mange sydkoreanske producenter typisk har komponenter på lager i deres vietnamesiske fabrikker til to til fire ugers produktion.

Der er indtil videre blevet registreret 16 tilfælde af corona-virussen i Vietnam.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere