Artikel top billede

(Foto: PANDURO JENS)

Vivino-stifter gør comeback som direktør

Efter halvandet års pause er Vivino-stifter Heini Zachariassen tilbage på direktørstolen.

Efter at have trådt tilbage fra en stilling som topchef hos den danske app-succes Vivino, er stifter Heini Zachariassen tilbage i en rolle som topchef. Det skriver Børsen.

Det sker, efter at han i sommeren 2018 forlod posten efter otte år som stifter og chef for start-up virksomheden, der vejleder brugere i valg og køb af vine.

Ved sin fratræden overtog amerikanske Chris Tsakalakis roret for virksomheden. Han kan mønstre en fortid i Ebay samt en topchef-stilling i Stubhub. Chris Tsakalakis skulle bidrage med sine Silicon Valley erfaringer og sætte turbo på væksten, lyder det.

Heini Zachariassen siger om bruddet med Chris Tsakalakis, at det handler om et mismatch:

”Den vej, Chris gerne ville gå, passede ikke til os. Det betyder ikke, at der er noget galt med ham eller noget galt med os. Jeg har brugt billedet af, at nogle gange bliver folk gift, og så bliver de senere skilt. Sådan er det, og skilsmisser kan også fungere fint,” forklarer han.

En vin-tjeneste for normale mennesker

Både Heini Zachariassen og hans medstifter Theis Søndergaard har en fortid i det danske it-sikkerhedsfirma Bullguard, og Heini Zachariassen har tidligere fortalt i et interview med Computerworld, at han dengang ikke var nogen større vinkender.

Målet med Vivino var derfor heller ikke at skabe en vin-app for eksperter. Vivino skulle derimod være en "wine-app for normal people”.

"Jeg husker, at jeg selv har stået i Bilka og kigget på en kæmpe væg med vinflasker. Det oplevede jeg faktisk som en smule intimiderende, og jeg tænkte, at det kunne være fantastisk, hvis nogen kunne hjælpe mig med at få mig noget reel viden om det her. Supermarkederne kunne sælge mig, hvad som helst, og det gjorde de formodentligt også," sagde han til Computerworld i 2014.

Vivino tæller i dag 41 millioner brugere og satser på i de kommende år at blive klodens største vinbutik, hvor app’en kan fungere som digital handelsplatform.

Læs også: Dansk firma er en kæmpe-succes i Silicon Valley: Elsker at brænde masser af penge af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere