Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
De seneste år har især danske virksomheder med stor succes udviklet og produceret de små og mellemstore satellitter, der i visse tilfælde er på størrelse med en skotøjsæske.
Ingen har været i tvivl om nano- og andre små satellitters store potentiale, men indtil nu har markedet ikke været voldsomt stort.
Brugen af de små satellitter er dog så småt ved at brede sig og bliver i dag benyttet i en række forskellige sektorer og industrier – fra rumudforskning til militærindustrien og flyindustrien.
Flere virksomheder er også ved at få øjnene op for fordelene ved de små satellitter.
Blandt andet har den amerikanske iværksætter Elon Musk og hans virksomhed SpaceX taget hul på et storstilet projekt med navnet Starlink, der skal bestå af en samlet flåde af 12.000 små satellitter.
Derudover har Jeff Bezos’ Amazon også bevæget sig ind på satellitmarkedet og har for nyligt meldt ud, at virksomheden i første omgang vil sende 3.236 små satellitter ud i rummet.
Det ser således ud til, at markedet for små og mellemstore satellitter vil vokse de kommende år, hvilket flere markedsrapporter også peger på.
Heraf fremgår det, at salget af små satellitter på verdensplan vil stige med mere end 20 procent om året frem mod 2030, hvor markedsværdien efter sigende vil nå op på 150 milliarder kroner om året.
Det er desuden gået hårdt udover salget af de kæmpestore, geostationære satellitter, der lige nu styrtbløder.
Tidligere fik satellitproducenterne således ordrer svarende til mellem 20 og 25 store megasatellitter om året, hvilket er faldet til et sted mellem blot 5 og 7 geostationære satellitter sidste år.
Fremtiden er cellulær
Dermed tyder rigtig meget på, at små satellitter – efter flere år med utallige testkørsler og prøveopsendelser – står på tærsklen til sit helt store kommercielle gennembrud.
Men selv om markedet for små og mellemstore satellitter er i en rivende udvikling for tiden, er der stadig teknologiske aspekter, der mangler at blive videreudviklet, før teknologien kan forløse sit kommercielle potentiale.
Det gælder blandt andet den radioteknologi, som de mange satellitter skal køre på i fremtiden for at kunne levere data til det nærmest eksploderende brug af IoT-enheder og -services her på jorden.
Lige nu benytter de fleste IoT-enheder sig af landbaserede netværk, hvor signalet er rigtig godt i dækningsområder, men knap så godt i de mere tyndtbefolkede egne.
Landbaserede IoT-netværket dækker således blot 10 procent af jordens overflade, men med den rette radioteknologi kan de små satellitter hjælpe med at få de resterende 90 procent ’on the grid’.
Her kan det cellulære netværk med navnet Narrowband IoT (NB-IoT), som er et såkaldt Low Power Wide Area-netværk, komme til at spille en helt afgørende rolle.
Internationalt standardiseringsorgan
NB-IoT er udviklet af det internationale standardiseringsorgan 3GPP, som også dækker mobilstandarderne 2G, 3G, 4G og snart 5G.
Som navnet måske antyder, er NB-IoT skræddersyet til at servicere IoT-enheder, der ikke nødvendigvis stiller de store krav til databåndbredde.
Og med et forsvindende lille strømforbrug samt en enorm rækkevidde, der netop kendetegner NB-IoT, er teknologien dermed en rigtig stærk kandidat til rumbaseret IoT.
De mange fordele ved NB-IoT kan – med de rette teknologiske tilpasninger – således benyttes af det stigende antal af små satellitter, der i fremtiden vil dominere i rummet omkring jorden.
Det kan potentielt lægge grundstenen til et helt nyt NB-IoT-netværk, der på grund af sin store rækkevidde kan dække hele jordens overflade, hvor det kan levere en stabil strøm af data til en forholdsvis lav pris.
NB-IoT vil således forme et i sandhed globalt netværk, der kan servicere enheder i verdens mest fjerne egne, på skibe til søs og applikationer ombord på fly i luften.
På den måde vil de mange fordele ved IoT-teknologi blive udbredt til hele verden og ikke kun gælde i byområder, som desværre er tilfældet i dag.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.