Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke fyre nogen af de involverede i teledataskandalen.
"Det er normalt, at der i den slags sager skal bringes et sonoffer, hvor en af de involverede skal tvinges til skafottet. Det kommer ikke til at ske, jeg vil ikke fyre nogen," siger ministeren på et pressemøde fredag morgen.
Nick Hækkerup påpeger igen, at teledatasagen er en "vaskeægte skandale."
Men samtidig understreger ministeren, at han har tillid til topfolkene i justitsministeriet, som selv har bragt fejlene frem i lyset.
Herved freder Nick Hækkerup departementschefen og andre topfolk i justitsministeriet, som har kendt til it-fejlene i månedsvis uden at videregive oplysningerne til den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Læs også: Topfolk i ministerium tilbageholdte oplysninger om teledataskandale i månedsvis
På pressemødet blev der stillet spørgsmåltegn ved, om ministeren mener, at hans forgænger er blevet informeret om fejlene for sent, da Søren Pape Poulsen først blev orienteret 18. juni.
Her peger ministeren på, at det var under valgkampen, hvor ministeriet fungerer som forretningsministerium, hvorfor han ikke mener, at der er begået nogle fejl.
Minister tilføjer fire punkter
Justitsministeren, der har siddet på posten i omtrent 100 dage, slår fast, at udover de 12 punkter, som fremgår af den nye rapport, der skal genskabe brugen og tilliden til teledataen, tilføjer han yderligere fire punkter.
Han ønsker, at der nedsættes et uafhængigt organ, der skal føre tilsyn med brugen af teledata.
Derudover skal polititets it-systemer kulegraves, Rigspolitiet skal omorganiseres og justitsministeriet skal tage ved lære af teledatasagen.
Ministeren forventer, at teledata igen kan benyttes som bevismateriale i retssager fra 18. otober 2019.
Men i stedet vil der benyttes rådata frem for de konverterede data, der har vist sig at være fejlbehæftede.
Læs også:It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år
Advokatrådet har tidligere vurderet, at fejlene i politiets teledata kan have ført til forkerte domme i en syvårige periode fra 2012 til 2019.
Samlet set har 10.700 retssager været berørt af dommene.