Justitsministeriet stopper sin gennemgang af danske straffesager, som kan have været påvirket af, at politiet i årevis har anvendt fejlbehæftede teledata som bevisførelse i sagerne.
Det kom frem i sommeren 2019, at politiet gennem syv år havde anvendt fejlbehæftede teledata som beviser i retssager. Det udløste frygt for, at mange danskere kunne være blevet dømt på forkert grundlag.
Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra Justitsministeriet, efter en særlig kontrolgruppe har gennemgået omkring 5.000 straffesager for at se, hvordan de forkerte data fra politiet har påvirket sagerne.,
Konklusionen er efter gennemgangen klar fra Justitsministeriets særlige kontrolgruppe: Der er ikke grundlag for at søge straffesager genoptaget.
Derfor beslutter justitsminister Nick Hækkerup (S) nu at sætte en stopper for yderligere gennemgang af sager og lægge sagen i skuffen.
"Den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe [kan] konstatere, at der ikke er blevet identificeret tilfælde, hvor der som følge af fejl i indhentet teledata har været grundlag for at anmode Den Særlige Klageret om genoptagelse af straffesagen,” som det hedder.
Det betyder med andre ord, at ministeriet konkluderer, at intet tyder på, at nogen danskere er blevet dømt på grund af fejl i beviserne i retssagerne som følge af sagen.
Nick Hækkerup meddeler, at han ‘selvsagt’ er glad for udfaldet.
“Intet tyder på, at nogen skulle være dømt eller frikendt på et forkert grundlag. Nu står vi et sted, hvor vi kan afslutte gennemgangen og i stedet bruge de mange ressourcer, som har været brugt hos politi og anklagemyndighed, til den fremadrettede indsats med at holde Danmark trygt,” meddeler han.
Nick Hækkerup har tidligere kaldt teledata-sagen for en 'vaskeægte skandale' og kritiseret både politi, anklagemyndighed og sit eget ministerium.
Det kan du læse mere om her: Justitsminister kalder teledatasagen for en "vaskeægte skandale" - men vil ikke fyre nogen
Han nedsatte kontrogruppen i sommeren 2019, hvilket du kan læse mere om her: Her er arbejdsgruppen: Disse personer skal undersøge politiets teledata-skandale
Du kan læse mere om teledata-sagen her:
400 it-systemer hos politiet skal kulegraves som direkte konsekvens af teleskandale
Fem dømte vil have sager til at gå om efter teleskandale: Rocker kan få millionerstatning
Syv varetægtsfængslede personer i narkosag bliver løsladt som følge af fejl i teledata
Teledataskandalen får Rigspolitiet til at skifte ud i ledelsen
Flere danskere end først antaget kan være ramt af alvorlig tele-fejl hos politiet