Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC efter næsten et døgn med telefon-problemer: "Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvad årsagen er til problemet"

Kunder hos det TDC-ejede Fullrate har næsten i et døgn været ramt af telefon-problemer, men selskabet har endnu ikke været i stand til at identificere årsagen til problemerne.

Fastnetkunder hos teleselskabet Fullrate har i næsten et døgn været ramt af problemer, hvor indgående opkald uden varsel kan blive afbrudt.

Men selv om problemerne har stået på siden onsdag eftermiddag har selskabet endnu ikke været i stand til at identficere fejlen.

Selskabet kan derfor heller ikke oplyse, hvornår fejlen forventes udbedret.

”Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvad årsagen er til problemet. Før at vi har lokaliseret fejlen, kan vi ikke sige noget om tidshorisonten,” siger Mai-Britt Noe, der er kommunikationsrådgiver hos Fullrates ejer, TDC.

Læs også: Fullrate ramt af telefon-nedbrud for anden dag i træk - endnu uvist hvornår problemet er løst

Problem opstod onsdag

Fullrate oplyste første gang om problemet på sin driftsstatus side onsdag klokken 16:45.

”Vi har i øjeblikket problemer med fastnettelefoni samt viderestilling. Hovednummer funktionalitet kan være påvirket. Vi er i gang med at fejlsøge.”

Klokken 11.28 oplyste selskabet i en sms-besked til sine kunder, at selskabet fortsat har problemer med indgående opkald.

TDC: Ikke et nedbrud

Selvom problemerne nu har stået på i næsten et døgn, har Fullrate dog ifølge TDC endnu ikke har identificeret fejlen eller kan sige, hvornår problemerne er blevet udbedret.

Selvom Fullrates fastnetkunder nu har været ramt af problemerne i næsten et døgn, mener TDC dog ikke, at der er tale om et regulært nedbrud.

Det skyldes ifølge selskabet, at det er relativt få Fullrate-kunder, der anvender fastnet-telefoni.

”Det er ganske få kunder der er ramt, og derfor mener jeg heller ikke, at man kan betegne det som et nedbrud. Jeg vil betegne det som ’en beklagelig fejl, der berører visse kunder’,” siger hun til Computerworld.

Mobilkunder er ikke ramt

TDC understreger ligeledes over for til Computerworld, at fejlen ikke rammer Fullrates mobilkunder ligesom, at Fastnet-kunderne uden problemer kan foretage udgående opkald.

”Problemet betyder, at man kan opleve at opkaldet bliver afbrudt, når man som Fullrate-kunde modtager et fastnetopkald. Men man kan dog uden problemer ringe ud, og i de fleste tilfælde kan man også modtage opkald uden problemer,” siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere