Dansk it-firma i fusion med kameraflagskib

Danske Imacon har pæn succes med at omstille sig fra scannermarkedet til markedet for digitale kamerabagstykker. Med et smukt plus på bundlinjen fusionerer selskabet nu med selskabet, der producerer kameraverdenens svar på Rolex-uret, svenske Hasselblad.

Danske Imacon har gennemført en stærk kovending fra store tab til det bedste overskud i flere år og har netop indgået ægteskab med firmaet Hasselblad, som er for kameraer, hvad Rolex er for ure.

Den hidtidige ejer af Imacon, den grafiske koncern Glunz & Jensen, har solgt Imacon til holdingselskabet Shriro Group, som igen ejer kameraselskabet Victor Hasselblad AB for cirka 100 millioner kroner.

Nu skal danskerne være med til at omstille det luksuriøse kamera-mærke til en digital fremtid. Det bliver med Imacons stifter og hidtidige direktør, Christian Poulsen, ved roret.

En del af det fine selskab

- Vi bliver nu en del af verdens fineste kameravirksomhed og skal være med til at gøre Hasselblad-kameraet digitalt. Det er da fantastisk, at nogle danskere får lov til det, lyder det entusiastisk fra den nyslåede Hasselblad-direktør.

Christian Poulsen kan ikke kun glæde sig over sin nye titel, men også over, at han kommer med en pæn medgift til det nye ægteskab.

I året forinden er det nemlig lykkedes at omstille Imacon fra fokuset på et stadig mere konkurrencepræget scanner-marked til at blive en af de ledende spillere inden for digitale kamerabagstykker, blandt andet til de fornemme analoge Hasselblad-kameraer.

Imacon tjente 11, 6 millioner kroner i 2003, mens tabet for 2002 blev på 15, 1 millioner kroner.

Imacon har nu ifølge egne beregninger opnået en markedsandel på 25 procent af verdensmarkedet, og kamerabagstykkerne udgør nu 66 procent af omsætningen.

Dermed har selskabet også rystet de problemer af sig, som opstod som følge af købet af 2M-selskabet Color Crisp.

Color Crisp blev købt i 2000 for 11 millioner kroner, men Imacon endte med at droppe den teknologi til digitale kamerabagstykker, som Color Crisp baserede sig på ? blandt andet fordi den begrænsede fotografens mobilitet.

Det var med til at danne basen for sidste regnskabsårs svidende underskud.

Imacon skifter nu navn til Hasselblad og fortsætter med kontorer i København og Göteborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere