Overblik: Det var ikke planen, at NNIT skulle være i vælten på den negative måde, da selskabet blev børsnoteret i foråret 2015
Efter 10 år med to-cifrede overskudsgrader lå det i kortene, at NNIT var et solidt selskab, der med en konservativ tilgang og et udspring i det gennemregulerede life science-område ikke tog munden for fuld.
Allerede ved noteringen blev det dog nævnt som en risikofaktor, at NNIT dengang hentede mere end 70 procent af sin omsætning hos blot seks kunder, nemlig Novo Nordisk, Vestas, Arla, DSB, PFA og Lundbeck.
Novo Nordisk stod dengang for omkring halvdelen af omsætningen.
Det ændrede dog ikke på, at introduktionen gik forrygende.
Det kan du læse mere om her: Fantastisk børsintro for NNIT - aktien steget 40 procent på tre minutter.
Siden har meget ændret sig. Mange nye kunder er kommet til, mens andre har fundet ny leverandør.
NNIT er ikke længere i samme omfang afhængig af ikke mindst Novo Nordisk, som dog stadig er den klart største kunde, efter NNIT i årevis har fokuseret på at skaffe flere kunder og mindske afhængigheden af denne enkelte store kunde.
Nedturen er i gang
Det er længe siden, at NNIT sidst er blevet båret afsted på begejstringens vinger. Faktisk har det i et stykke tid stået klart, at NNIT stod på kanten af en større refokusering.
Det er således ikke længe siden, at NNIT for første gang nogensinde måtte nedjustere forventningerne.
Siden har en af selskabets helt store kunder, Pandora, sagt farvel og tak. Og nu er flere opsigelser på vej.
En af dem kom tirsdag klokken 18:00, da NNIT på et møde med Novo Nordisk fik at vide, at Novo Nordisk ikke ville forlænge et af selskabets store ordrer hos NNIT.
Det fik omgående NNIT-topchef Per Kogut til at trykke på knappen og udsende besked til offentligheden om de dystre udsigter, som NNIT nu står overfor.
Få hele overblikket over det dramatiske døgn for NNIT, som Computerworld dækkede intensivt.
Klik på hver enkelt artikel for at læse mere.
Møde tirsdag eftermiddag udløste kæmpekrise hos NNIT: "Jeg satte himmel og hav i bevægelse"
Interview: På et møde sent om eftermiddagen 13. august blev der skabt endnu mere usikkerhed om NNIT's fremtidige indtjening. "Lige så snart jeg hørte det, så kørte jeg tilbage til kontoret, hvor jeg satte himmel og hav i bevægelse," fortæller topchef Per Kogut.
NNIT skal spare 250 stillinger væk: Her er topchefens plan for medarbejderne
Interview: NNIT har fremlagt en omfattende spareplan for offentligheden. Den indebærer, at 250 stillinger bliver nedlagt hos konsulenthuset. Her er topchef Per Koguts foreløbige plan for reduktionen af medarbejderskaren.
NNIT frygter opsigelse af DSB-kontrakt til 75 millioner om året: Her er svaret fra DSB
I 2021 udløber DSB's kontrakt med NNIT. Den står ikke til at blive forlænget. Det er meldingen fra DSB's CIO, Michael Moesgaard.
Her er den benhårde lære af NNIT's krise: Derfor er det gået galt for selskabet
ComputerViews: NNIT har været alt for længe om at tage bestik af udviklingen i markedet. Det betyder, at selskabet er kastet ud i en omfattende krise. Nu står selskabet over for en række afgørende beslutninger. Fremover skal udvises rettidig omhu.
Her er Novo Nordisks (korte) forklaring: Derfor har vi opsagt stor-aftale med NNIT
NNIT er presset i knæ og står til at miste to af sine store kontrakter med hovedkunden Novo Nordisk. Her er Novo Nordisk kortfattede forklaring på opsigelsen af NNIT.
Per Kogut: Så meget kommer tabte ordrer til at koste NNIT
Interview: NNIT har meldt ud, at selskabet står til at tabe flere, store aftaler med selskabets kunder. Konsulenthuset mistede storkunden Pandora tilbage i juli, og nu er en kontrakt med DSB og Novo Nordisk også ved at ryge i vasken. Se hvor meget selskabet mistede aftaler vil koste NNIT.
NNIT-aktien styrtdykker: Ejere har tabt 285 millioner kroner på en halv time
NNIT-aktien dykker brat i kølvandet på selskabets katastrofale halvårsregnskab.
Katastrofen lurer: Her er de fire kæmpe-aftaler som NNIT står til at miste
NNIT enten har mistet eller er ved at miste fire nøgleaftaler med store kunder. Derfor er NNIT presset til at gennemføre en omfattende spareplan på 200 millioner kroner og med 250 stillingsnedlæggelser. Få et overblik over de fire store aftaler, som NNIT sandsynligvis mister.
NNIT-topchef efter katastrofe-regnskab: "Vi står i en kriselignende situation"
NNIT er i krise, erkender topchef Per Kogut efter katastrofe-regnskab.
NNIT vedtager spareplan på 200 millioner på grund af svigtende resultater: Skærer 250 stillinger
Svigtende resultater og opsigelser af flere store aftaler tvinger NNIT i knæ. Derfor har NNIT nu set sig nødsaget til at vedtage en omfattende spareplan på minimum 200 millioner kroner. Spareplanen medfører, at 250 fuldtidsstillinger forsvinder.
Dagen før vigtig meddelelse: NNIT-aktien når laveste niveau nogensinde - NNIT er blevet mere end fire milliarder kroner mindre værd på tre år
NNIT’s aktiekurs fortsætter med at sive og ligger dagen før offentliggørelse af selskabets vigtige halvårsregnskab nu på det laveste niveau nogensinde. Selskabets ejere har siden kursen toppede tabt mere end 4,6 milliarder kroner.
Pandora står til at forlade NNIT på grund af uenighed om pris: "Pandora er så stor en kunde, at det kan blive vanskeligt at undgå fyringer," siger NNIT's CFO
Interview:Hvis smykkeselskabet forsvinder fra NNIT's kundeliste, vil det blive vanskeligt at komme uden om fyringer, lyder det fra finansdirektør Carsten Krogsgaard.