Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Beder man en kalkun om at komme med en prognose for i morgen vil den – baseret på historiske facts – antage, at i morgen bliver en god dag med masser af mad, hyggeligt samvær med andre kalkuner og en omsorgsfuld bondemand, der sørger for den rette staldtemperatur og den rette strøelse.
Men hvad nu hvis i morgen er Thanksgiving?
Jeps, you got it…. så stiller sagen sig noget anderledes.
Og her adskiller vi mennesker os ikke fra kalkuner: Vi er rigtig dårlige til at forudsige hændelser, der aldrig er indtruffet før.
OK, vi mennesker har åndelige fællestræk med kalkuner. Og?
Men prøv engang at relatere dette fællestræk med kalkunerne til kollegerne og jeres mødelokaledynamik næste gang, du sidder i møde.
Mit gæt er, at det er lettere at få ja til beslutninger, der baserer sig på ”en gennemarbejdet businesscase baseret på historiske facts” end en ide om at ”prøve noget af, vi aldrig har gjort før”.
Tilsvarende er det lettere at ruste sig mod trusler, som man kender og forstår – så det investerer vi i.
De ting vi ikke har forudset – tjaaa ……
Strategisk status quo?
Og spørg dig selv: Hvornår har du sidst mødt en virksomhed, der har som strategi at fastholde status quo? Nej vel.
Alle arbejder henimod at blive gode til at tænke nyt, eksekvere på nytænkning og favne tanken om at netop denne virksomhed måske er noget helt andet om fem-syv-ni år…… (alternativt afgået ved døden).
Og alligevel er det næsten mere reglen end undtagelsen:
At vi hænger fast. At vi ikke oplever os selv som hurtige nok.
Alternativt stiller os tilfredse med en forandringshastighed, der slet ikke rækker, fordi vi ikke har fattet hvilke krav, der stilles til hastighed og værdiskabelse pr. krone i 2021 og 2022 og ……. og blandt andet fordi vi undervurderer, hvad det betyder at basere sine beslutninger på historiske data.
Det er altså reelt en risiko.
Når der dagligt sker ting der aldrig er sket før
Kalkunkonklusions-problematikken er introduceret af Nassim Taleb (amerikansk-libanesisk statistiker, trader og risikoanalytiker) i hans bog Black Swan.
En af hans anekdoter er, at der i begyndelsen af finanskrisen dagligt indtrådte hændelser, der aldrig var hændt før og derfor i statistisk forstand/kalkun forstand/menneskelig forstand var helt usandsynlige.
Og nu kommer vi til det smukke: Det er faktisk muligt at arbejde systematisk henimod også at sikre sig imod det, vi ikke kan forudsige.
Vi skal arbejde med begrebet ”antifragile”.
Og her vil jeg som en service indskyde, at det ord ikke må forveksles med robust.
Hvis noget eller nogen er robust, kan det tage rigtig mange tæsk og uforudsete slag, inden det eventuelt bukker under. Så langt så godt.
Men i ordet ”antifragile” ligger, at vi formår at komme styrket ud af stormvejr, uforudsete hændelser, finanskriser og thanksgivingevents.
Så det er dét, vi skal: Arbejde systematisk på at tilegne os egenskaber, der gør os ”antifragile”. Oversat til it tror jeg, at det betyder, vi skal arbejde med hastighed og værdiskabelse per krone.
Og så skal vi kaste et kritisk blik på vores beslutningsprocesser: Er de nu også tidssvarende?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.