Artikel top billede

Er du omgivet af idioter? ...så er du måske i den opvarmede fase

Klumme: Jeg har endnu ikke været i en virksomhed, der står foran implementeringen af et nyt forretningskoncept, der jubler ved tanken om, at it skal inddrages. Det må vi it-mennesker begynde at forholde os til. Lad os få katten ud af sækken: I rigtig mange virksomheder er akilleshælen
it.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Vi bliver nødt til at tænke over, om vores evne - eller rettere mangel på evne - til at være produktive kan hænge sammen med, at vi har for travlt. Jeps! Du fangede den. Det er et paradoks, vi står med her.

Er vi da ikke produktive? spørger du måske. Helt udelukke det kan jeg ikke. Der er undtagelser.

Men jeg har endnu ikke været i en virksomhed, der står foran implementeringen af et nyt forretningskoncept, der jubler ved tanken om, at it skal inddrages.

Det må vi it-mennesker begynde at forholde os til. Lad os få katten ud af sækken: I rigtig mange virksomheder er akilleshælen it.

Tænkt lige over følgende: Det er blevet underskudsgivende for forsikringsselskaberne at sygeforsikre os.

Ikke fordi vi skal i kræftbehandling eller skal vokse rigtig sammen igen efter skiferien. Men fordi rigtig mange af os får stress.

I perioden inden vi bliver sygemeldte er vi i “den opvarmede fase”. Der kan vi være længe.

Og i “den opvarmede fase” er vi langt fra at være den bedste udgave af os selv.

Vi præger omgivelserne med vores manglende overskud. Og vi er helt sikkert ikke innovative eller får gode ideer.

Sådan er du i den opvarmede fase

I den opvarmede fase taler vi hurtigere, bevæger os hurtigere, vi udstråler utålmodighed, vi sender mails udenfor arbejdstiden, vi fravælger vores frokost eller spiser den ved skrivebordet, vi tjekker mails på mobilen konstant, vi kommer for sent til møder og har generelt hele tiden hovedet et andet sted end i nuet. Og vi får en kortere lunte.

Det er blevet en normaltilstand, at dele af medarbejderstaben befinder sig i den opvarmede fase.

Og før eller siden kan vi kvalificere os til labelen ”gået ned med stress” eller ”udbrændt”. Gys.

Ro på tænker du måske - kan det virkelig passe?

Men hånden på hjertet, i din egen hverdag: Er der et naturligt overskud til at få gode ideer og helt enkelt føre dem ud i livet?

Et naturligt overblik. Et miljø der er præget af mennesker, der bidrager og har overskud? Er du den bedste udgave af dig selv i dag?

Var du den bedste udgave af dig selv i sidste uge?

En lille test: Hvis du jævnligt er omgivet af idioter, er du sandsynligvis i den opvarmede fase.

Hvornår har du sidst lavet en genistreg, mens du flakkede forvirret omkring? Nej vel.

Rigtig mange af os snupper en hjemmearbejdsdag, hvis vi virkelig skal have noget fra hånden.

Og i det omfang vi ignorerer mails og opkald, lykkes det også.

Det handler om båndbredde. Det handler om ikke at fragmentere sin dag. Der findes et begreb for det: At arbejde i flow.

At arbejde i flow kræver koncentration.

Hvis du ikke bliver forstyrret, kan du være så heldig at tiden flyver afsted, du har det sjovt, er super effektiv og laver cool stuff. Sådan næsten by magic.

Men faktisk har du bare haft ro. Ro. Det lyde ikke af noget særligt.

Det gør ordet ilt heller ikke. Og måske er det derfor, vi glemmer at insistere på begge dele. Så vi kan lave noget cool stuff.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.