Det kommer til at koste MT Højhaard dyrt, at Apple dropper at bygge et datacenter i Aabenraa.
Den danske entreprenørvirksomhed må, som følge af det nedlagte projekt, vinke farvel til en milliardordre.
MT Højgaard skulle ellers have stået for byggeriet af det nye datacenter.
"MT Højgaard har fået ophævet en "væsentlig" ordre på opførelsen af et datacenter uden for Aabenraa," skriver MT Højgaard i en fondsbørsmeddelse.
Her oplyser MT Højgaard videre, at ophævelsen af ordren vil reducere selskabet ordrebeholdning med hele 1,9 milliarder kroner over de næste tre til fire år.
"Ophævelsen af ordren, der sker, fordi projektet indstilles, ventes dog at reducere MT Højgaard-koncernens samlede ordrebeholdning i niveauet 1,9 milliarder kroner med effekt over de kommende tre til fire år," lyder det fra MT Højgaard.
Læs også: Apple dropper kæmpe datacenter i Aabenraa
MT Højgaard understreger dog, at ophævelsen af ordren ikke påvirker forentningerne til det samlede resultatet for 2019, hvor selskabet fortsat forventer en omsætning på syv milliarder kroner.
MT Højgaards samlede ordrebeholdning for første kvartal 2019 udgjorde 8,8 milliarder kroner.
Læs også: Apple løfter sløret: Så mange skal arbejde på datacenteret i Viborg