Artikel top billede

Tech fra Toppen: Han råder over it-budget på næsten en milliard kroner: Sådan arbejder CIO Stig Lundbech på at sætte dagsordenen

Interview: Stram governance, mere fokus på gevinsterne ved it og et benhårdt ønske om at være teknologisk foran forretningen er omdrejningspunkterne for CIO Stig Lundbechs arbejde med ny teknologi i Københavns Kommune.

I Københavns Kommune hersker direktør for Koncern IT, Stig Lundbech, over et it-budget, der nærmer sig en milliard kroner.

Med de kroner, og med hjælp fra knapt 400 medarbejdere, står Koncern IT for alt fra store fagsystemer til ny teknologi - og med alt fra serverdrift til desktops.

Det er en organisation, som Stig Lundbech selv beskriver som ”halvt udvikling og halvt drift” – og en organisation hvis fornemmeste opgave er at hjælpe en af landets største arbejdspladser med 50.000 ansatte med at digitalisere.

Stig Lundbech er gæst i denne episode af podcasten Tech fra toppen, hvor vi sætter fokus på offentlig it.

I episoden kan du blandt andet høre om:

- Hvordan Koncern IT arbejder for at sætte dagsordenen for digitalisering i kommunen - og hvordan Stig Lundbech og hans folk arbejder for at udvikle løsninger, inden de efterspørges af forretningen.

- Hvordan Københavns Kommune arbejder på at styre ny teknologi, så det ikke drukner i afprøvninger ude i forretningen i det, som Stig Lundbech kalder "pilot-sygen", hvor der bygges alt for mange pilot-projekter.

- Hvilke teknologier som Stig Lundbech ser vil gøre en forskel inden for kommunal borgerservice over de næste år.

- Hvordan Københavns Kommune har kunne bemande et machine learning-kontor, selv om der er mangel på netop de kompetencer.

- Værter på denne episode er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld, og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers.

Husk du kan abonnere på Tech fra Toppen på iTunes (link), Spotify (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.

Lyt til mere: Du kan finde alle episoder af podcasten her