Artikel top billede

Du skal regne på skyen - for i virkeligheden kæmper it-organisationer med at få et klart billede af den reelle omkostning

Klumme: Historiefortællingen om public cloud som altid let og altid økonomisk fordelagtig er i bedste tilfælde mangelfuld og i værste tilfælde kontraproduktiv for de mål, man ønsker at nå. Den virkelige fortælling – som det ofte er med it - er langt mere nuanceret og kompleks.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Når public cloud-infrastruktur – særligt uden for it-afdelingen - er blevet synonym med noget, der altid er let og altid er billigere, er det mere end noget andet et udtryk for ekstrem effektiv markedsføring fra dygtige leverandørers side.

De store reklameskilte i lufthavnen med løfter om tre klik efterfulgt af billig infrastruktur? De virker! Ikke mindst i de øverste ledelseslag på jagt efter omkostningsbesparelser.

I den virkelige verden kæmper it-organisationer imidlertid med at få et klart billede af den reelle omkostning og mulige omkostningsbesparelse ved migrering og drift i public cloud samt forudsigelighed i udgifterne efter migrering. Og med god grund.

Tager man hvert kvartal et øjebliksbillede, hvor prisen på infrastruktur for fem arketypiske applikationer i et traditionelt outsourcet set-up sammenlignes med prisen på den tilsvarende infrastruktur i henholdsvis AWS, Azure og Googles cloud, tegner der sig et økonomisk billede, som er langt fra entydigt.

Prisen varierer meget

Hvilket alternativ, der er billigst varierer mellem applikationerne, mellem valgte styresystemer, mellem traditionelt outsourcet og public cloud-alternativet og public cloud-leverandørerne imellem.

Det varierer kvartal for kvartal mellem de valgte geografiske lokationer for datacentrene – et udtryk for, at priserne bl.a. sættes efter, hvor i verden der er størst overskydende kapacitet i de enkelte leverandørers datacentre.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en ”anti public cloud”- klumme. Der kan være rigtig mange, rigtig gode grunde til at vælge en public cloud-infrastruktur, ligesom der kan være penge at spare.

Hvad, der imidlertid er lige så vigtigt at understrege, er, at hvis den primære strategiske målsætning ved migrering af infrastruktur er økonomisk besparelse - ja, så kræver det langt mere end hurtige beslutninger i en tilfældig cost-cutting-øvelse reelt at forstå, hvad der kan bringe virksomheden de ønskede besparelser.

Benarbejde, sourcingstrategisk omtanke og en trinvis migreringsstrategi

Det kræver benarbejde, sourcingstrategisk omtanke og en trinvis migreringsstrategi, hvor man ikke nødvendigvis bør betragte dette som et stort samlet transitionsprojekt, men en proces, hvor der opbygges kompetencer, og man bliver klarere på, hvad der skal flyttes hvorhen.

Det kræver scenarieberegninger. 1:1-migreringsscenariet vil afvige fra et scenarie, hvor man arbejder med dynamisk optimering baseret på forbrug, der igen vil variere fra scenariet, hvor man i arbitragelignende stil flytter applikationer mellem forskellige clouds, alt efter hvor prisen er lavest.

Og vigtigst af alt kræver det, at rejsen starter med at åbne hjelmen ned til virksomhedens eksisterende it-økonomiske motorrum. Forståelsen af hvilke økonomiske konsekvenser migrering af infrastruktur til public cloud reelt vil have på virksomhedens it-økonomi afhænger helt af at vide, hvordan it-økonomien ser ud i dag.

Kortlægning af indirekte og direkte omkostninger

Det er ikke en enkel øvelse. Det kræver både kortlægning af indirekte og direkte omkostninger.

For det er selvsagt ikke nok blot at se på prisen for den rå kapacitet. Et reelt billede fås kun, hvis man medregner en lang række andre indirekte og direkte omkostningselementer i den endelige business case.

Det er centralt at se på de omkostninger, der er knyttet til styringen af den indkøbte kapacitet, altså back up og restore, patch management af operativsystem, problem og incident management med mere – det vil sige cloud management.

Og vær opmærksom på de økonomiske konsekvenser af, at virksomhedens medarbejdere ikke nødvendigvis har de kompetencer, der kræves for at opnå og udnytte de fordele, der kan hentes via et cloud-setup - eksempelvis at kunne optimere og tilpasse applikationer til at kunne tilgå kapacitet i skyen.

Det betyder omkostninger til efteruddannelse, rekruttering eller aftaler med tredjeparter.

Og husk også eventuelle indirekte omkostninger i forhold til organisationen og processerne, der skal tilpasses et cloud-setup. Ændringer knyttet til indkøbsproces, forbrugsmønstre, governance og økonomistyring i en verden for faktura ikke længere kommer på en side, men i form af potentielt tusindevis af item linjer for et par måneders forbrug.

Og vi må ikke glemme de udgifter, der altid er ved transition. For kritiske applikationer vil de fleste virksomheder eksempelvis opleve overlappende perioder med dobbeltdrift.

Og…

Historiefortællingen om public cloud som altid let og altid økonomisk fordelagtig er i bedste tilfælde mangelfuld og i værste tilfælde kontraproduktiv for de mål, man ønsker at nå.

Den virkelige fortælling – som det ofte er med it - er langt mere nuanceret og kompleks, og det er op til it-afdelingen at bringe de nuancer frem i virksomheden. Der er med andre ord et valg, der skal træffes.

Du kan regne på skyen eller lade skyen regne på dig.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig.