Artikel top billede

SSD-priserne kollapser: De lynhurtige drev koster under det halve af, hvad de gjorde i 2018

Efter en periode med prisstigninger, falder priserne på de hurtige SSD-drev nu hastigt.

Et SSD-drev på en terabyte koster nu under det halve af, hvad de gjorde for et år siden. Det skriver netmediet Digitimes på baggrund af udtalelser fra industrikilder.

Efter at have flirtet med priser på omkring 10.000 taiwan dollar per terabyte i begyndelsen af 2018 er priserne nu ned i et leje omkring 4.000 og 5.000 taiwan-dollar med salgspriser helt ned til lidt over 3.000 taiwan-dollar.

Det svarer til knap 650 kroner per terabyte i industrien.

Herhjemme afspejler SSD-komponenternes prisfald sig også i markedet, hvor den laveste pris per gigabyte nu lyder på 0,88 krone per gigabyte i følge edbpriser.dk . I foråret 2018 løb en tilsvarende SSD op i2,15 kroner per gigabyte.

Til trods for de lave priser forudser industrikilder ifølge Digitimes, at priserne vil falde med 15 procent i første kvartal 2019, på grund af en dalende efterspørgsel.

RAM priser falder også

En anden væsentlig pc-komponent, RAM-klodser, oplever også markante prisfald. Her er 8GB og 4GB moduler faldet til henholdsvis 60 og 30 amerikanske dollar. Det svarer til henholdsvis 400 og 200 kroner før told og moms herhjemme.

RAM-priserne står ifølge industrikilden til at falde yderligere i årets første kvartal, for producenterne er under stigende pres til at tømme ud i lagre samtidig med en aftagende efterspørgsel.

Se også: Teleselskabet 3 springer ud som bredbåndsudbyder: Lægger ud med skarpe priser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere