Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Det er ikke muligt at konstruere en generel kunstig intelligens (GAI), der er ligeværdig med den menneskelige.
Det argumenterer den amerikanske filosof John Searle for i sit berømte tankeeksperiment “Det kinesiske rum”. Searles argument er i korte træk, at en maskine nok kan efterligne en tankeproces, men den kan aldrig opnå en egentlig forståelse.
Mens hvis den israelske historiker Youval Hariri har ret i, at mennesket ikke er enestående men blot det mest intelligente dyr på Jorden - eller med andre ord en intelligent kulstofbaseret maskine, så er det svært at se, hvorfor en GAI ligefrem skulle være umulig at bygge.
Parallel fra skakverdenen
Tilbage i firserne rasede en lignende diskussion indenfor skakverdenen.
De første skakcomputere var kommet i almindelig handel, og New Scientisk skrev i ‘82 at: “Computere spiller forfærdelig skak. Klodset, ineffektivt, ukoncentreret og ganske enkelt grimt.”
Tilmed havde den engelske skakmester, IM David Levy, i 1978 vundet et væddemål indgået ti år tidligere, da han sikkert besejrede programmet CHESS 4.7 i en match over seks partier.
Sjovt nok var Levy en af de skakspillere, der tog computerne alvorligt, men den generelle holdning blandt tidens stormestre var, at deres unikke intuition og skaberkraft på de 64 felter ikke kunne kopieres af nogen maskine.
Men skriften på væggen kunne allerede dengang aflæses i maskinernes ELO-rating. Skak udmærker sig ved, at spillestyrke kan måles ret præcist, og hvis skakmestrene havde studeret tallene, ville de have opdaget, at computernes ELO-rating steg med ca 50 points om året, og at de med den hastighed ville blive bedre end selv de bedste stormestre i slutningen af årtusindet.
I 1997 besejrede Deep Blue verdensmesteren Gary Kasparov, og i dag har de bedste skakmaskiner omkring 600 ELO-points mere, end de stærkeste stormestre.
Hvordan måler man generel intelligens?
ELO-tallet måler skakintelligens, og hvis der fandtes noget tilsvarende for generel intelligens, ville det være lettere at forudsige, hvornår en kunstig intelligens når menneskeligt niveau.
Turing-testen er nok det mest kendte benchmark for kunstig intelligens, men den giver ikke en karakter - kun bestået/ikke bestået.
Google DeepMind har leget med at lade deres kunstige intelligens løse en visuel IQ-test kaldet “Raven’s Progressive Matrices” men uden at sætte tal på maskinens præstation.
Lidt længere (for langt?) fremme i skoene er forskere fra Chinese Academy of Sciences, der for nyligt har foreslået en intelligenstest for søgemaskiner og testet blandt andet Google, Baidu, Bing og Siri i årene 2014 og 2016.
Deres resultater viser en gennemsnitlig IQ på 37 for de nævnte søgemaskiner i 2016 - markant lavere end de 100, der er gennemsnittet for voksne mennesker - men med en stigning på 6-7 points pr. år målt i forhold til 2014.
En hurtig (og uvidenskabelig) servietberegning fortæller, at med den hastighed vil søgemaskinerne have en IQ på 200 (geni) omkring år 2040. Ikke et urealistisk bud, hvis man skal tro undersøgelser, hvor et udvalg af AI-eksperter har gættet på, hvornår GAI når menneskeligt niveau, og tager man et gennemsnit af undersøgelserne, får man ifølge filosoffen Nick Bostrom et bud, der hedder 2040.
Et lignende bud, baseret på hastigheden i udviklingen af computerhardware, kommer fra den amerikanske opfinder og futurist Ray Kurzweil, der når frem til 2029 som året, hvor state of the art kunstig intelligens kan bestå Turing-testen, mens vi må vente til 2045, før maskinerne bliver superintelligente.
Skal vi reagere ... og hvordan?
Hvis der kun er tyve år til, at maskinerne når vores intelligensniveau, skal vi så reagere på det allerede nu?
Svaret er formentligt ja, men risikoen for at miste kontrollen med fremtidens intelligente og superintelligente maskiner bør efter min mening ikke bruges som begrundelse for at stoppe brugen af machine learning og kunstig intelligens.
Tværtimod er der al mulig grund til at intensivere forskning og ikke mindst internationalt samarbejde indenfor området, så teknologien kommer alle mennesker til gode uanset nationalitet.
I min fremtidsfortælling “Dæmonens Bagdør” bliver superintelligens udviklet både i internationalt samarbejde og af græsrodsbevægelser som open source. Inspirationen kommer fra virkelighedens Open AI-projekt sponsoreret af blandt andre Elon Musk - men også fra skakverdenen hvor Google DeepMinds skaksuperintelligens Alpha Zero allerede er blevet til et open source-projekt under navnet Leela Zero.
Jeg håber, at noget lignende vil ske, når GAI engang bliver til virkelighed. Åbenhed og gennemsigtighed er de bedste våben i kampen for at tæmme dæmonen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.