Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: PFA har nu 15 konkrete løsninger skabt med kunstig intelligens / Næsten en halv million danskere overvejer at handle med kryptovaluta / Thorborg: Danske Banks app er den eneste grund til, at jeg ikke skifter bank

Morgen-briefing: PFA har nu 15 konkrete løsninger skabt med kunstig intelligens / Næsten en halv million danskere overvejer at handle med kryptovaluta / Thorborg: Danske Banks app er den eneste grund til, at jeg ikke skifter bank / Verdens største supermarkedskæde har sendt robotter på butiksgulvet / Ansigtsgenkendelse bruges til at søge efter ballademagere ved koncerter og sportevents

Godmorgen fra Computerworld. Her overblikket over de vigtigste it-nyheder, som det så ud fra den fremskudte lyttepost på Amager denne mandag op mod jul.

PFA har nu 15 konkrete løsninger skabt med kunstig intelligens

PFA-cheferne Jens Gammelmark, direktør for kommerciel udvikling, og Daniel Hasselager Brevadt, chef for Analyse & Indsigt fortæller i et debatindlæg i Børsen, at pensionskæmpen satser benhårdt på bots og løsninger med kunstig intelligens.

For eksempel håber PFA, at en helt ny e-mailbot på længere sigt kan svare op md 20 procent af de mere end 230.000 mails, som selskabet får om året fra kunderne.

PFA styrker sit fokus på området og etablerer et såkaldt AI Center of Excellence.

De to debattører mener, der er al mulig grund til, at dansk erhvervsliv sætter turbo på arbejdet med kunstig intelligens. Men potentialet er uforløst, og mange virksomheder har svært ved at komme videre end pilotprojektet. I den forbindelse er det afgørende at have de rette kompetencer og en tydelig digital ledelse og retning i virksomheden, skriver debattørerne.

Næsten en halv million danskere overvejer at handle med kryptovaluta

Op mod 450.000 danskere overvejer at handle med kryptovaluta, viser en ny undersøgelse, som Skattestyrelsen har fået foretaget.

Men kun halvdelen mener, de kender skattereglerne på området, og derfor sætter Skattestyrelsen nu gang i en vejledningskampagne, fortæller styrelsen i en pressemeddelelse.

Har man opnået fortjeneste ved handel med kryptovaluta, skal man som hovedregel betale skat af fortjenesten. Omvendt kan man få fradrag for tab.

Thorborg: Danske Banks app er den eneste grund til, at jeg ikke skifter bank

It-iværksætteren Martin Thorborg siger til Børsen, at Danske Banks app er den eneste grund til, at han fortsat er kunde i banken.

“Var der en anden bank, der var hæderlig, som havde en lige så god app, så var jeg smuttet for længst. Men der er vist langt mellem hæderlige banker," siger han.

Han afslører også, at han er flittig bruger af Twitter for at følge den internationale nyhedsstrøm. Desuden er han fan af Radio 24syv.

Verdens største supermarkedskæde har sendt robotter på butiksgulvet

Den amerikanske detailgigant Walmart er i fuld sving med at sende robotter ud på gulvet i selskabets over 3.500 butikker, skriver Finans.

Robotterne skal i første omgang fungere i 360 butikker inden nytår. Der er tale om en slags viceværtrobotter, som først og fremmeste skal står for rengøringen.

Walmart har også testet to andre robotter. Dels en model, som nu fungerer i 50 butikker, og som kan identificere, hvor der mangler varer på hylderne, og om prisskiltningen er korrekt.

Dels har Walmart en robotmodel, som kan læsse varer fra varevogne og selv sortere dem. Denne robot bliver lige nu brugt i 500 butikker.

Ansigtsgenkendelse bruges til at søge efter ballademagere ved koncerter og sportevents

Et stort stadion i Los Angeles kaldet The Rose Bowl har ifølge BBC erkendt, at man bruger ansigtsgenkendelses-teknologi til at spotte kendte ballademagere under koncerter og sportsbegivenheder. Teknologien bliver angiveligt brugt både udenfor og inde på selve stadion.

Erkendelse kommer efter en artikel i musikbladet Rolling Stone, som fortæller, at fans af popstjernen Taylor Swift blev ansigsts-scannet under en koncert for at spotte såkaldte stalkere.

Ifølge bladet var der etableret en videoboks til koncerten, som fans kunne få adgang til for at se optagelser fra backstage-området, og her fik man samtidig scannet sit ansigt, som blev sammenlignet med en database over kendte Taylor Swift-stalkere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere