Artikel top billede

DXC Technology køber det danske it-konsulenthus BusinessNow

DXC køber Søborg-virksomheden BusinessNow i et fremstød rettet mod ServiceNow-forretningen.

DXC Technology - det tidligere CSC - overtager det danske it-konsulenthus BusinessNow med hovedkvarter i Søborg uden for København.

Det sker i et fremstød rettet mod it-service-management-forretningen, meddeler selskaberne.

Sammen med BusinessNow overtager DXC også det britiske konsulenthus TESM. Begge selskaber indgår i partnernetværket under amerikanske ServiceNow.

Begge selskaber er blandt de store partnere til amerikanske ServiceNow, der står bag en cloud-platform til understøttelse af service-automatisering og udvikling af applikationer.

“Tilkøbet af TESM og BusinessNow afspejler DXC’s commitment til det voksende ServiceNow-område,” lyder det fra DXC.

Ifølge selskabet har BusinessNow og TESM den industri-indsigt og de kompetencer, der er nødvendige for at blive ‘førende i det hastigt-voksende enterprise SaaS-marked.’

“Virksomhedskunderne bestræber sig i stigende omfang på at etablere bedre, hurtigere og mere effektive workflows og processer med henblik på at forbedre tilfredsheden hos kunder og medarbejdere og samtidig mindske omkostningerne,” lyder det fra DXC.

Tilsammen kan DCX og ServiceNow ifølge DXC levere en vifte af cloud-baserede løsninger, der ‘rækker ud over ITSM.’

Mere end fordobling

Danske BusinessNow blev etableret i 2014 og har indtil nu været ejet af de fire stiftere, Peter Ravnholt, Lasse Wilén Kristensen, direktør Bo Wilchen-Pedersen og Lars Bisgaard Lund.

Selskabet omsatte trods sine blot fire år i fjor for 30,4 millioner kroner og landede et driftsresultat på 3,5 millioner kroner.

BusinessNows omsætning blev mere end fordoblet fra 2016 til 2017 - blandt andet på grund af overtagelsen af KMD’s it-management consulting-forretning.

Parterne oplyser ikke, hvor meget DXC betaler for de to selskaber.

"Med opkøbene vil DCX tilbyde kunder i forskellige brancher et udvidet udvalg af cloud-baserede software-as-a-service-løsninger og styrke DXC's position som markedsleder indenfor ServiceNow. DXC's services vil således give kunder mulighed for at transformere service management på tværs af virksomheden, herunder IT, drift, kundeservice, HR og sikkerhedsoperationer," lyder det fra DXC.

I problemer

DXC har i de senere år kæmpet med at tøjle en stor nedtur, der har ramt selskabet. Nedturen har alene i de seneste tre år ført til et samlet tab på halvanden milliarder kroner.

Selskabets danske topchef, Peter Winther-Schmidt, har tidligere sagt til Computerworld, at DXC 'lider for meget af en offentlig kultur.'

Det kan du læse mere om her: Pengene fosser ud af kriseramt DXC: Har tabt over 1,5 milliarder kroner på tre år




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

KMD A/S

Team Leader

Schilling ApS

DevOps Engineer

Danmarks Meteorologiske Institut

IT-operatør søges til DMI
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren