Artikel top billede

Kæmpelæk: Her er stjernemobilen Huawei Mate 20 Pro

Huawei Mate 20 Pro ser ud til at blive en særdeles velekviperet sag fra den kinesiske mobilgigant.

Den kinesiske mobilgigant Huawei synes snart at være klar med en kolossal nyhed af en smartphone, når de 16. oktober løfter sløret for Mate 20 Pro.

Mobilen, som længe er blevet teaset af selskabet selv, er blevet lækket til fulde af tyske winfuture.de, hvor både teknikblad og billeder af telefonen figurerer.

Mate 20 Pro bliver en stormobil med 6,4 tommers display og ser ud til at ville løbe om kap med Apples iPhone XS Max og Samsungs Note 9.

Skærmen vil byde 3.120 x 1.440 pixels med OLED-teknologi, mens den under overfladen gemmer på en fingeraftrykslæser. Der vil dog fortsat være den karakteristiske ’notch’ øverst på skærmen, men denne vil også byde på en infrarød laserscanner, à la Apples Face-ID, til ansigtsgenkendelse.

Se også: Test af Huawei P20 og P20 Lite: De er nærmest identiske, men den ene er ikke pengene værd

Avanceret power

Under motorhjelmen vil Mate 20 Pro byde på Android-verdenens første processor printet med 7nm procesteknologi: Huaweis egen Kirin 980. Det vil givetvis betyde lavere strømforbrug og højere ydelse i samspil med Android 9 Pie.

Denne ledsages af enten 6 eller 8GB RAM samt 128, 256 eller 512 GB lagerplads. Denne kan udvides, med det vil være med et unikt SD-kort i nano-SIM format.

Batteriet bliver kæmpestort her, med 4.200 mAh ombord. Mobilen vil samtidig kunne bijobbe som trådløs powerbank, for udover at kunne oplade trådløst, vil denne kunne oplade tilbehør eller andre telefoner trådløst.

Markedets bedste kamera

På kamerafronten vil Mate 20 Pro låne komponenter fra den ambitiøse P20 Pro kameramobil fra selskabet.

Der diskes igen op med tre kameraer bagpå, et 40 megapixel modul flankeret af et 20 megapixel sort/hvid sensor og et telemodul med 3x optisk zoom og 8 megapixels. I denne ombæring er kameraets moduler sat op som et kvadrat.

Frontkameraet vil råde over 24 megapixels.

Pris og tilgængelighed er ikke oplyst endnu, men dem vil selskabet sandsynligvis offentliggøre i forbindelse med et planlagt presseevent tirsdag 16. oktober kl 15.00 dansk tid.

Læs også: Test: Kinas bedste smartphone hedder P20 Pro: Her overhaler Huawei både Apple og Samsung




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere