Artikel top billede

(Foto: Computerworld / Niels de Boissezon)

Facebook skal til at sende kedelig besked til millioner af brugere: Vi beklager, men din konto er blevet misbrugt

29 millioner Facebook-brugere vil i de kommende dage modtage en besked om, at deres konto er blevet hacket.

Et hackerangreb gør, at 29 millioner Facebook-brugere har fået private oplysninger lænset fra det sociale medie.

Det oplyste det sociale medie hen over weekenden. Omfanget af angrebet var dog i først omgang vurderet til 50 millioner brugere.

Det tal er siden blevet nedjusteret. Det udgør dog fortsat det største datalæk fra den sociale platform nogensinde.

Facebook oplyser, at man vil kontakte de ramte brugere i de kommende dage for at oplyse dem om, hvilke af deres personlige oplysninger, der er blevet hacket. Det skriver Reuters.com.

For de ramte brugere kan datalækket betyde, at de vil være mere sårbare overfor phishing-angreb i fremtiden.

Se også: Sikkerhedshul hos Facebook kan koste selskabet 10,5 milliarder kroner

Omsiggribende læk

Hackerne har i halvdelen af tilfældene fået adgang til Facebook-brugernes navn, fødselsdatoer, kontaktoplysninger som telefonnummer og adresse, erhvervs- og uddannelsesmæssige historik, religiøse tilhørsforhold, viden om benyttede enheder, lokationshistorik, overblik over ’likede’ sider samt brugernes seneste søgninger.

I den anden halvdel af tilfældene er lækket begrænset til navn og kontaktoplysninger.

Læs også: Efter Facebook-hack: Sådan undersøger du om din konto er blevet hacket

Facebook er fortsat i færd med at undersøge, hvorvidt hackerne bag angrebet har foretaget andet end at stjæle de ramte brugeres adgang.

Selskabet understreger samtidig, at hackerne ikke har fået adgang til brugernes personlige beskeder og finansielle oplysninger.

Facebook oplyser også, at angrebet har ramt bredt, men ønsker ikke at præcisere hvilke lande eller regioner, der er mest berørt.

Se også: Kina smider Facebook ud af landet efter én dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere