Artikel top billede

Amazon lægger sig ud med de handlende på platformen: Sælger stadigt flere egne produkter

Handelsgiganten Amazon satser i stadigt stigende grad på egne labels – hvilket kan udfordre de øvrige handlende på platformen.

Handlende hos e-handels giganten Amazon, kan i fremtiden regne med at møde stadig større konkurrence fra handelsplatformen selv.

Alene i dag omsætter Amazon årligt for 7,5 milliarder dollar af ’private labels’ varer. Det er varer som lever under Amazon-brands som Wag (dyrefoder), Presto! (toiletartikler), Spotted Zebra (børnetøj) eller et af de øvrige 125 brands som Amazon nu har fået skabt.

I 2022 regner selskabet med at mere end tredoble den omsætning til over 25 milliarder dollar, skriver CNN Business. Omsat til danske kroner svarer det til over 160 milliarder kroner.

Selskabets satsning indenfor private brands debuterede i 2007, men antallet er hastigt stigende.

Alene i løbet af det sidste halvandet år, har selskabet søsat flere end 70 nye brands.

Seneste nye produktkategori som Amazon har kastet sig ud, udkom forrige uge: madrasser med ’memory’-skum.

Se også: Amazon bliver hyldet for lønstigninger til lagerarbejdere: Men i virkeligheden kan de ansatte ende med at tabe penge på det

En neutral platform?

Mens e-handelsgiganten er i færd med i at etablerede sig som en producent af en bred palette af produkter, begynder frygten at brede sig hos de virksomheder, der sælger varer igennem portalen. Kan Amazon forblive en neutral handelsplatform?

Dertil svarer Amazon, at deres portefølje er et supplement til eksisterende varer på platformen.

”Vi søger efter måder at levere brands der står for kvalitet, men som også sikrer convenience og et større udvalg til kunderne”, præciserer Amazons direktør for investor relations, David Fildes.

Amazon slår samtidig fast, at det er konkurrerende brands, der er de største sællerter på tværs af sitet.

Vicepresident hos detail-giganten Procter & Gamble, Damon Jones, tror dog fortsat på, at deres brand-portefølje vil forblive ledende, men anerkender at det bliver en udfordring at hamle på med Amazon:

”Det hæver behovet for at vi sikrer at vores produkter er af en mærkbart højere kvalitet,” bemærker han.

Selskabet holder dog kortene tæt ind til kroppen, når det gælder egentlige salgstal. CNN Busines erfarer her, at det er Amazon-produkter som papirartikler, bleer, kaffekapsler samt kosttilskud der oplever bemærkelsesværdig vækst.

De bedst sælgende produkter iblandt AmazonBasic porteføljen er i dag indenfor produktgrupper som batterier, belysning, ledninger, makulatorer, kontorstole og elpærer.

Se også: Amazon er muligvis i eksplosiv udvidelse af Amazon Go: Overvejer at åbne 3.000 nye butikker inden 2021




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere