Artikel top billede

Nationalbanken afslører nye tal for dansk kreditkortsvindel: Så meget blev der svindlet for

Nationalbankens tal fra andet viser, at der i alt har været dansk kreditkortsvindel for 21,7 millioner kroner. Der er flest tilfælde med svindel, når der betales kontaktløst, men der svindles stadig for de største beløb med chip-betalingerne.

Niveauet for for misbrug af danske kreditkort er relativt lav.

Det er meldingen fra Nationalbanken efter, tal fra FICO og Euromonitor International har vist, at kreditkortsvindlen steg med syv procent til 99 millioner kroner i 2017, hvilket har placeret Danmark som det europæiske land med tredjemest kreditkortsvindel i 2017.

Det kan du læse mere om her: Kreditkortsvindel eksploderer i Danmark: I 2017 blev der svindlet for næsten 100 millioner kroner

Nu understreger Nationalbanken, der ligger inde med opdaterede tal fra andet kvartal i 2018, at niveauet for dansk kreditkortsvindlen generelt er lavt.

Tallene fra andet kvartal viser, at frekvensen af kortmisbrug i den periode ikke har været særligt høj i de fysiske forretninger.

Det er registreret, at betalingskort blev misbrugt 3.603 gange for et samlet beløb på 3,2 millioner kroner i løbet af april, maj og juni.

Og det er ikke særligt meget, når det samlede antal kortbetalinger i de danske forretninger udgjorde 94,7 milliarder kroner.

Det svarer til et misbrug på 3 kroner og 40 øre hver gang, der betales 100.000 kroner.

Danskernes betalingskort er dog mest udsat for misbrug, når der handles på nettet eller i forbindelse med kontanthævninger.

Lægges de tal til kreditkortsvindlen i de fysiske butikker, udgør den samlede danske kreditkortsvindel i andet kvartal 21,7 millioner kroner.

Svindel med kontaktløse betalinger stiger

Nationalbanken har både registeret svindel med chip-betalinger, hvor betalingskortet fysisk indsættes i terminalen, og med kontaktløse betalinger, hvor kortet ikke er i fysisk kontakt med terminalen.

Og de nye kontaktløse betalinger udgør antalsmæssigt langt størstedelen af den danske kreditkortsvindel, da de kontaktløse betalinger står bag 65 procent af tilfældene med misbrug.

Der er dog en grænse på 350 kroner for, hvornår kunderne kan benytte den kontaktløse funktion på kreditkortene.

Overstiger beløbet 350 kroner skal pinkoden indtastes for at gennemføre købet.

Derfor er det heller ikke overraskende, at de klassiske chip-betalinger værdimæssigt udgør en langt større del af svindlen.

Det gennemsnitlige beløb for misbrug med kontaktløs betaling var 189 kroner i de tre måneder, mens det for chipbetalinger var 2.194 kroner.

Læs også: Nationalbankens nye it-platform bliver næsten dobbelt så dyr som ventet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere