Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Den udbredte og ukontrollerede anvendelse af kunstig intelligens til at styre vores adfærd nødvendiggør nu lovmæssige reguleringer – ellers løber udviklingen helt fra os.
Kunstig intelligens giver os en masse fordele, men der er også store etiske og demokratiske problemer forbundet med anvendelsen.
Kunstig intelligens er computersystemer, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske.
Dette foregår ved anvendelse af avancerede algoritmer, der med adgang til store datamængder (tekst, billeder, tal, video, musik, dufte mv.) kan bruges til at forudsige en given handling eller forløb. Jo flere data computeren har adgang til, jo bedre bliver dens forudsigelse.
For leverandører af kunstig intelligens handler det om at samle så meget data ind som overhovedet muligt og fastholde dig på deres system.
Tænk bare på hvordan eksempelvis Facebook hele tiden gennem deres ”likes”, news, tips, opdateringer fra venner og nye funktioner fastholder dig på deres platform.
Andre steder - for eksempel inden for sundhedssektoren - anvendes kunstig intelligens til at forudsige sygdomme og foreslå behandlinger og anvendes til at udvikle selvkørende biler, til at forudsige klimaændringer, i internet handel, i militæret, i skattevæsenet, politiet og så videre.
Den eneste måde, som kunstig intelligens bliver effektiv på, er ved adgang til store mængder af data om os.
Derfor bliver stort set alt, du laver registreret og dine data anvendt et eller andet sted, og dette accelererer med uformindsket styrke.
Uden at du ved det
Data bliver brugt til mange gode ting, men bruges også til at mindske din frihed og til at styre din adfærd, uden du ved det.
Allerede i 1942 forudså den amerikanske biokemiker og science fiction forfatter Isaac Asimov, at der ville være brug for regulering af computere og skrev ”tre love om robotter”, men det er først efter år 2000, at der igen er opstået interesse for at tale om regulering.
Det skyldes, at systemer der anvender kunstig intelligens, har været afhængig af adgang til stor datakraft og mange data, hvilket først nu er tilstede.
Nu er systemerne så udbredte og avancerede, at mange forskere, erhvervsfolk og politikere er begyndt at tale om regulering.
Elon Musk, Stephen Hawking, Bill Gates og mange andre har været på banen og har advaret.
Deres ærinde er ikke at stoppe anvendelsen, men at forsøge at regulere den.
De ved godt, at toget er for længst kørt, og at et stop ville betyde, at vi ville gå glip af mange af de positive ting ved kunstig intelligens.
Problemet med regulering er, at det er meget svært at lave regler, der er isoleret til én region som eksempelvis Europa, da teknologien er grænseoverskridende og global.
Det er en fin begyndelse, at EU har lavet en regulering om dataanvendelse, den såkaldte GDPR-lovgivning, men den har begrænset effekt, da resten af verden ikke er med.
Europas mere restriktive lovning betyder desværre også, at vi allerede nu er teknisk langt bagude i forhold til eksempelvis USA og Kina, der tillader langt mere privat- og offentlig dataindsamling og anvendelse.
Derfor har virksomheder som Google, Facebook, Amazon, Apple og kinesiske Alibaba, Tencent og Baidu så stor succes.
Vi skal indlede debatten et sted og være helt konkrete.
Derfor vil jeg komme med et bud i form af tre ”love”, som er inspireret af Oren Etzioni fra Allen Institute for Artificial Intelligence:
1)
Kunstig intelligens-systemer skal være omfattet af det samlede sæt af love, som gælder for den enkelte systembruger, private virksomheder og det offentlige
Vi skal ikke have systemer, der arbejder ulovligt, hacker, snyder, skader, deltager i krigsførelse, der bryder vores love og konventioner. Vi skal ikke kunne gemme os bag ”systemet”, og bruge det som en undskyldning for et lovbrud.
2)
Det skal altid være muligt for den enkelte at vide, når man er i kontakt med et system, der anvender kunstig intelligens
Når vi er i dialog med en chat-bot skal vi vide, at vi taler med et kunstigt system, vi skal vide, når det er robotter, der skriver artikler, sender tweets, laver (falske) videoer eller på anden måde har kontakt med os.
3)
Der må ikke opbevares eller distribueres konfidentielt data uden forudgående accept fra kilden. Kunstig intelligens systemer er supergode til at indsamle og systematisere information om alt vi går og laver.
Vi anvender i dag for eksempel masser af apps, uden at vi tænker over, at de data, der indsamles på disse apps, også samles op af det firma, der har leveret appen.
Denne kan så sælge dine data videre til hvem, der måtte være interesseret, uden du ved det. Det samme gælder data indsamlet af det offentlige. Vi kan ikke være tjent med, at vores data bruges uden vores viden og accept.
Undervisnings-kampagne
Som en del af regulerings-arbejdet bør vi igangsætte en uafhængig massiv oplysnings- og undervisnings-kampagne for at oplyse politikere og borgere om hvad kunstig intelligens er, og hvordan det skal bruges.
Naturligvis vil en sådan international lovgivning om anvendelse af kunstig intelligens møde modstand fra mange forskere, it-virksomheder, offentlige institutioner og lande, men vores ret til selv at bestemme over vores data og vores ret til et beskyttet privatliv må stå over andres ønsker om at få adgang til vores liv. Vi skal tage retten til vores data tilbage.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.