Artikel top billede

Googles nye kinesiske søgemaskine afslører brugernes telefonnumre

Kinesiske brugere af Googles måske kommende søgemaskine skal formentlig regne med, at deres telefonnummer bliver koblet sammen med deres søgehistorik.

Hvis Google, som rygterne forlyder, lancerer en censureret version af den populære søgemaskine i Kina, så skal kineserne formentelig ikke bare affinde sig med censurerede søgeresultater.

Googles prototype på den censurerede søgemaskine vil efter sigende koble brugernes telefonnumre sammen med deres søgeresultater. Det vil ifølge en kilde ske for at imødekomme den kinesiske regerings krav om censur.

Det skriver The Verge.

Læs også: Kina skruer ned for censuren og åbner for Facebook, Twitter og Youtube for at tiltrække flere turister

Sammenkoblingen skal give de kinesiske brugere mulighed for at kunne finde brugerne bag bestemte søgninger.

Søgeresultater bliver også fjernet

Afsløringerne om den måske kommende prototype kommer fra en whistleblower, der også har beskrevet den seneste afsløring.

Udover den manglende anonymitet ved brugen af søgemaskinen, så bliver det ifølge The Verge heller ikke muligt at søge på ord som “menneskerettigheder,” “studenteroprør,” og “nobelprisvinder.”

Læs også: Kinesisk søgemaskine-gigant vil slå Google: “Vi vil vinde igen”

Flere kilder har desuden fortalt til amerikanske medier, at den kommende søgemaskine også vil sløre resultater om den omfattende luftforurening, der kommer fra Kina.

Google selv har endnu ikke bekræftet, at selskabet arbejder på en prototype til det kinesiske marked.

Selskabet oplyser dog, at man “udforsker” muligheden for en søgemaskine til det kinesiske marked.

Store protester

Der har være hård kritik af Googles planer om at lancere en censureret søgemaskine allerede inden, at selskabet endeligt har bekræftet det.

Tidligere har Googles egne ansatte sendt et brev til ledelsen, hvor de kræver større gennemsigtighed, hvis de skal arbejde på en censureret søgemaskine til det kinesiske marked.

Det kan du læse mere om her: Google-medarbejdere spænder ben for ny søgemaskine i Kina: “Vi har øjeblikkeligt brug for mere gennemsigtighed”

Det er heller ikke første gang, at Google forsøger sig med en søgemaskine, der imødekommer den kinesiske regering. Seneste forsøg endte dog med, at Google måtte trække sig ud af landet igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere