Artikel top billede

Dansk software-selskab henter investering på 100 millioner kroner forud for børsnotering

Visiopharm har hentet 100 millioner fra blandt andet Vækstfonden og ATP. Pengene er øremærket til at optimere virksomhedens vækst, før selskabet skal børsnoteres i Danmark i løbet af de kommende år.

Danske Visiopharm, der udvikler software til billedanalyse af celler til brug i kræftdiagnostik, har sikret sig en kapitalindsprøjtning på 100 millioner kroner.

ATP, Vækstfonden og C. L. Davids Fond og Samling er blandt de nye investorer.

ATP bidrager med næsten halvdelen af den samlede pulje ved at skyde 45 millioner kroner i selskabet, Vækstfonden investerer 20 millioner kroner og C. L. Davids Fond tegner sig for et beløb på 15 millioner kroner.

Northcap Venture Partners, der allerede var investor i virksomheden, er den sidste store bidragsyder med en ny investering på 15 millioner kroner.

Resten af pengene er fundet hos mindre investorer, og ejerkredsen vil fremover bestå af stifterne Michael Grunkin og Johan Doré Hansen samt en række mindre aktionærer.

Pengene skal bruges til at bane vej for en børsnotering af Visiopharm i løbet af de kommende år.

"Vi har en sund forretning med et stort potentiale for vækst, som vi nu får mulighed for at videreudvikle med meget stærke, danske investorer i ryggen. Vi har med vores finansielle rådgiver, Vator Securities, brugt det seneste år på at rejse kapital, og den løsning vi har fundet er meget stærk. Det vil give os det bedst mulige fundament til at skabe ny international vækst og etablere selskabets løsning som den foretrukne til kræftdiagnostik. Det kan også bane vejen for en børsnotering, som er vores mål for de kommende år,” siger administrerende direktør i Visiopharm, Michael Grunkin, i en pressemeddelelse, inden han gør det klart, at børsnoteringen efter planen skal være i Danmark.

"Vi har tidligere i processen overvejet en børsnotering i Sverige, men på baggrund af de nye danske investorers engagement og perspektivet for et videre samarbejde får vi nu muligheden for at modne og vækste selskabet hen mod en børsnotering i Danmark."

Læs også: TDC køber 40 procent af dansk cloud-komet for større tocifret millionbeløb

Børsnotering tiltrækker investorer

Michael Grunkin og Johan Doré Hansen startede Visiopharm i 2001, og selskabet har i dag omkring 50 ansatte.

Selskabet omsætning kommer fra salg af software, videresalg af hardware såsom scannere til kunderne, der primært er hospitaler og større medicinalselskaber.

Det har resulteret i, at selskabet omsætning i dag ligger på omkring 60 millioner kroner.

Planerne om den fremtidige børsnotering har været med til at tiltrække ATP til at skyde det store beløb på 45 millioner kroner i Visiopharm.

"Vi betragter Visiopharm som en højteknologisk dansk virksomhed, der gennem en årrække har dokumenteret en sund forretningsmæssig vækst. Investeringen er et godt eksempel på, at vi i ATP også har fokus på investeringer i mindre danske virksomheder, der har et attraktivt vækstpotentiale som fundament for en senere børsnotering i Danmark,” lyder det fra, Claus Berner Møller, underdirektør for Danske Aktier i ATP, i pressemeddelelsen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere