Artikel top billede

Netflix forsøger sig med nye streaming-pakker: Giver valget mellem dyrere abonnementer eller dårligere vilkår

Streaming-giganten introducerer en ny abonnementstjeneste i udvalgte markeder. Der vil tjenesten enten blive dyrere eller mindre omfattende.

Netflix forsøger sig i disse dage med et nyt abonnement, døbt ’Ultra’, der skal bringe nye teknikker som HDR-video og HD-lyd til platformen.

Ultra-pakken er i dag tilgængelig på den italienske variant af Netflix, hvor den introduceres i et højere prisleje: 16,99 euro per måned, svarende til små 130 kroner per måned.

Det skriver netmediet PhoneArena med henvisning til den italienske blog TuttiAndroid.

Selskabet opererer i forvejen med tre niveauer i Italien: Basis, Standard og Premium. De populære streaming-pakker Standard (HD kvalitet) og Premium (4K kvalitet) bliver også stækket med Netflix forsøgsløsninger. I stedet for at kunne streame på henholdsvis to og fire enheder samtidigt, bliver antallet af brugere halveret.

Den billigste streamingløsning får ikke ændret sine vilkår.

Herhjemme tilbyder selskabet de tre abonnementer til henholdsvis 79, 99 og 129 kroner per måned. Skulle Ultra-løsningen finde vej til de danske Netflix-brugere, vil abonnementet givetvis løbe op i over 150 kroner månedligt.

Netflix: 'det er en forsøgsordning'

En talsperson fra Netflix, Smita Saran, siger til CNET at den nye prisstruktur er en forsøgsordning.

”Vi prøver altid nye ting af hos Netflix over både længere eller kortere tid”, forklarer hun og fortsætter:

”I det her tilfælde forsøger vi os med forskellige prispunkter og indholdspakker, for at få et bedre indblik i hvordan brugerne sætter pris på Netflix”.

Her pointerer hun samtidigt, at det ikke er alle brugere, der vil få tilbudt de nye pakkeløsninger samt at pris- og indholdsændringerne fortsat er på forsøgsbasis.

I august 2017 indførte Netflix en prisstigning, som dengang hævede prisen på selskabets Standard og Premium-pakker. Med de nye priser blev begge tjenester hver især 10 kroner dyrere per måned.

En lignende prisstigning blev også indført i juli 2015.

Læs også: Netflix' internationale erobringstogt giver kunder i butikken, men det sker for milliarder af lånte dollars




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere