Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: I eftermiddag falder der dom i Atea-bestikkelsessagen / Uber får grønt lys i London / Slesvig-Holsten vil skifte til open source

I eftermiddag falder der dom i Atea-bestikkelsessagen. Uber får grønt lys i London. Slesvig-Holsten vil skifte til open source. Center for energilagring på vej til Skive. Globeteam køber M Solutions.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

I eftermiddag falder der dom i Atea-bestikkelsessagen

I eftemiddag ved 16.30-tiden falder der dom i den store Atea-bestikkelsessag, der er blandt de største korruptionssager herhjemme i nyere tid.

Sagen har været undervejs i tre år. På anklagebænken sidder syv tidligere højtplacerede it-folk fra den øverste liga i den danske it-verden.

De er tidligere it-driftchef i Region Sjælland, Rene Clausen, tidligere koncern-it-chef i Region Sjælland, Michael Steen Hansen, tidligere it-direktør i Region Sjælland, Michael Mølkær Nielsen, tidligere salgsdirektør i Atea, Carsten Ritzau, tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen samt tidligere CEO i Atea, Peter Trans.

Computerworld vil, som vi har gjort så mange gange i det seneste års tid, være på pletten. Vi rapporterer live fra Retten i Glostrup. Så stay tuned.

Du kan få overblikket over sagen og Computerworlds mere end 200 artikler om den ved at klikke her.

Uber får grønt lys i London

Uber fik tirsdag grønt lys til igen at begynde at køre i London, efter Storbritannien i september afviste en ansøgning fra Uber om få lov til at køre i London i fem år.

Det kan du læse mere om her: London forbyder Uber: Tilladelse udløber 30. september og bliver ikke fornyet.

Siden har Uber - der har 45.000 chauffører i London - indført en række ændringer i sit setup, og det fik altså nu Westminster Magistrates Court til at give Uber grønt lys. Tilladelsen gælder foreløbigt i 15 måneder.

Londons trafikstyrelse, Transport for London (TlF), meddeler, at de 15 måneder betragtes som prøvetid, i det der med tilladelsen følger en række ‘klare betingelser,’ som Uber skal leve op til.

Slesvig-Holsten vil skifte til open source

Den nordtyske delstat Slesvig-Holsten er på vej til at skifte til open source, skriver JydskeVestkysten.

Skiftet skal ske om et par år, og delstatens it-folk skal nu bruge det kommende års tid til at forberede det.

“Open source er samlet set ikke nødvendigvis billigere at anvende. Det drejer sig snarere om at modarbejde magtkoncentrationer på markedet, så man ikke er afhængige af enkeltvirksomheder. Det giver mening i forhold til økonomi og it-sikkerhed,” siger Joschka Knut fra det slesvig-holstenske miljøministerium ifølge avisen.

Center for energilagring på vej til Skive

Region Midtjylland har lagt tre millioner kroner på bordet til etableringen af et center for energilagring i den såkaldte GreenLab Skive.

Pengene skal anvendes over tre år og ‘skal blandt andet anvendes til at tiltrække virksomheder, viden og investeringer til GreenLab Skive. Der skal også skabes samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner, der kan udnytte GreenLab Skives lager- og testfaciliteter inden for energiløsninger,” lyder det fra regionen.

Globeteam køber M Solutions

Det lille it-konsulenthus Globeteam køber konsulentvirksomheden M Solutions, skriver det i en pressemeddelelse.

Selskabet, med HQ i Virum nord for København, har i de senere år haft en omsætningsfremgang på 21 procent om året, og væksten skal nu have yderligere fart.

“Vi er i en vækstfase, hvor det giver god mening at udbygge vores nuværende forretningsområde. M Solutions er gamle kollegaer i branchen, som vi i forvejen har haft et meget positivt samarbejde med hos flere af de kunder, vi har i porteføljen. Vi ser frem til at få dem om bord i Globeteam,” lyder det fra direktør Claus Moldow.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere