Artikel top billede

(Foto: Jacob Wittorf)

206.400 danskere har downloadet ny NemID-app i første døgn efter lancering

Den nye NemID-app er blevet downloadet mere end 200.000 gange i det første døgn efter lanceringen. Det svarer til 4,1 procent af brugerne af NemID-papkortet.

206.400 danskere har downloadet den nye NemID i det første døgn efter lanceringen, lyder det fra Finans Danmark, der står bag appen.

“Det vidner, om at danskerne har været klar til at skifte papkortet ud med en app,” lyder det fra Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark, i en udsendt meddelelse, som du finder her.

Tal fra NemID viser, at der i februar var 4,9 millioner aktive NemID-signaturer.

Det betyder altså, at godt 4,1 procent af NemID-ejerne i det første døgn downloadede NemID-appen.

Finans Danmark lancerede NemID-appen mandag aften, hvor den blev tilgængelig i Google Play og Apples App.

Den nye app kommer knap otte år efter, at de første NemID-nøglekort i sommeren 2010 blev sendt ud til danskerne, som afløser for Den Digitale Signatur, der baserede sig på en nøglefil, der skulle installeres på computeren.

Generelt er den nye NemID-app blevet godt modtaget, selv om der kort tid efter lanceringen begyndte at indløbe klager over, at appen ikke kan anvendes på rootede Android-telefoner.

Computerworld spurgte tirsdag E-nettet, der har udviklet NemID-appen, hvordan det kunne være.

Forklaringen fra E-nettets Jens Østergaard finder du her: Derfor bliver der blokeret for brug af NemID-appen på rootede Android-telefoner: "Er man utilfreds, kan man jo anvende sit nøglekort istedet".

Læs også:

Her er de to vigtigste egenskaber i den nye NemID-app: "Mange har ment, at nøglekortet har trængt til en overhaling"

Brugere brokker sig: Hvorfor virker NemID ikke på rootede Android-telefoner?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren