Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Gartner: Virksomheder bør kræve to års Windows 10-support af Microsoft

Erhvervslivet bør i fællesskab forsøge at presse Microsoft til at udvide Windows 10-supporten til to år frem for de nuværende 18 måneder. “Det vil være bedre for alle,” lyder det.

Virksomheder og organisationer bør i fællesskab forsøge at få Microsoft til at forlænge support-perioden for hver enkelt Windows 10-udgave fra 18 måneder til 24 måneder.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, skriver Computerworlds ameirkanske nyhedsbureau.

Opfordringen kommer efter, at Microsoft har igangsat et midlertidigt forsøg med 24 måneders support.

Den ordning bør gøres permanent, mener Gartner.

“24 måneder vil være bedre for alle,” siger analytiker Stephen Kleynhans.

18 måneder

Det er godt et år siden, at Microsoft fastslog, at selskabet ville yde support i 18 måneder til hver af to årlige store opgraderinger af Windows 10, de såkaldte feature upgrades.

Det fik i november Microsoft til at forlænge supporttiden til Windows 10 version 1511 (der blev udsendt i november 2015) med seks måneder.
Dengang begrundede Microsoft beslutningen med, at en række virksommheder stadig var i gang med overgangen til Windows as a service.

I februar blev supporttiden til versionerne 1609, 1703 og 1709 også forlænget med seks måneder, så også de nåede op på en samlet supporttid på 24 måneder.

Også her begrundede Microsoft forlængelsen med behov blandt brugere, der var i færd med at migrere til Windows as a service.

Men med seneste feature upgrade - version 1803 (lanceret i marts 2018, som navnet antyder) - vender Microsoft tilbage til den 18 måneders-periode, der var udgangspunktet.

Gartner peger på, at selskabets erhvervskunder gentagne gange har peget på, at den 18 måneder support er for kort tid for dem.

Den hastige opgraderingstid presser it-organisationerne unødigt, da de hver gang skal ændre i deres setup.

Faktisk sker det ofte, at ikke mindst de helt store virksomheder slet ikke kan nå at migrere samtlige Windows 10-maskiner over på en ny feature-upgrade, inden Microsoft udsender den næste.

Det kan du læse mere om her: Windows 10 er ved at tage pusten fra it-afdelingerne: Sæt lancerings-tempoet ned og forlæng supporten

Gartner opfordrer nu til, at man forsøger at presse Microsoft til at øge supporttiden.

“Forsøg at få Microsoft til at ændre lifecycle-policy til Windows 10 Enterprise og Education til 24 måneder,” lyder det fra Gartner-manden.

Det er i dag muligt at købe sig til udvidet support hos Microsoft. Men den vej fraråder Gartner, at man bevæger sig ud ad.

“Det kan virke attraktivt, at man har mulighed for at købe sig til udvidet support. Men vi mistænker, at løsningen på længere sigt vil vise sig at være meget dyr, og man bør undgå den, hvis det overhovedet er muligt,” lyder det fra Gartner.

Stephen Kleynhans siger til vores amerikanske nyhedsbureau, at Microsofts supportcycle på 18 måneder faktisk fungerer ret godt, hvis man har ‘en velkørende proces.’

“Problemet er blot, at næsten ingen har en stram og velkørende proces lige nu. Det gælder både kunder, leverandører og Microsoft selv,” siger han.

Læs også:

Windows 10 er ved at tage pusten fra it-afdelingerne: Sæt lancerings-tempoet ned og forlæng supporten

Microsofts mange opgraderinger af Windows 10 koster virksomheder kassen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer