Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Her er regeringens nye cyberplan: 25 punkter skal gøre Danmark mere sikker

Regeringen er klar med 25 konkrete punkter, der skal gøre Danmark bedre på it-sikkerhedsområdet.

Under overskriften ‘Danmark opruster i kampen imod digitale trusler’ har regeringen lanceret sin store nye nationale cybersikkerheds-strategi.

Den indeholder en række initiativer, som tilsammen skal være med til at ruste danskerne og de danske virksomheder mod cybertrusler.

"Truslen fra hackere og it-kriminelle imod borgere, virksomheder og myndigheder er rykket meget tæt på, og de digitale angreb bliver flere og stadig mere avancerede. Med denne strategi styrker vi vores evne til at forsvare samfundet imod cyberangreb,” lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).

Hun står sammen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bag planen.

Regeringen vil blandt andet fremsætte lovforslag, der skal forbedre Center for Cybersikkerheds muligheder for at indsamle og analysere data, ligesom der skal etableres et landsdækkende cybercenter under politiet.

I planen indgår også, at der bliver indført skærpede krav til alle offentlige myndigheder, der outsourcer it i et eller andet omfang.

De skal fremover anvende ‘tilstrækkelige sikkerheds- og styringsbestemmelser i fremtidige kontrakter for samfundskritiske it-systemer,” hedder det.

De 25 punkter er følgende:

- Etablering af nationalt cybersituationscenter.

- Minimumskrav til myndigheders arbejde med cyber- og informationssikkerhed.

- Lovgivningsinitiativer på cyberområdet.

- Overvågning af statens kritiske it-systemer.

- Fælles digital indgang til indberetninger.

- Landsdækkende center for behandling af sager vedrørende it-relateret kriminalitet.

- Styrket samarbejde om forebyggelse af og håndhævelse over for it-relateret kriminalitet.

- Øget sikring af identitetsbeviser.

- Styrket prioritering af national it-infrastruktur.

- Sikker kommunikation i staten.

- Digital dømmekraft og kompetencer via uddannelsessystemet.

- Informationsportal.

- Forskning i ny teknologi.

- Erhvervspartnerskab for øget it-sikkerhed i dansk erhvervsliv.

- Partnerskab om kompetenceudvikling og opbygning af sikkerhedskultur i staten.

- Styrket oplysningsindsats til borgere og virksomheder.

- Sektorvise delstrategier og decentrale cybersikkerhedsenheder.

- Tværgående indsats for at understøtte samfundskritiske sektorers cyber- og informationssikkerhed.

- Styr på leverandører af outsourcet it.

- Styrket national koordinering.

- Styrket internationalt engagement.

- Tilstandsmåling af cyber- og informationssikkerhed.

- Overblik over beskyttelsesværdig information.

- Informationssikkerhedsarkitektur.

- National og international indsats for dataetik og persondatabeskyttelse.

Du kan læse mere om de enkelte punkter og hente hele strategien her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere