Artikel top billede

Microsofts mange opgraderinger af Windows 10 koster virksomheder kassen

Microsofts hastige opgraderings-cyklus af Windows 10 koster kassen for virksomhederne.

Det har lagt en stor byrde på virksomhederne, at Microsoft med Windows 10 besluttede at skrue op for den hastighed, hvormed selskabet udsender de store opgraderinger til styresystemet.

Microsoft udsender i dag to årlige såkaldte feature-upgrades til styresystemet, der før Windows 10 blev opgraderet cirka hvert sjette år, når Microsoft udsendte en ny version af Windows.

Ifølge en ny undersøgelse fra analysehuset Gartner udgør de halvårlige opgraderinger en langt større byrde for organisationerne end tidligere.

Windows 10-modellen gør det nødvendigt for organisationerne at indarbejde implementering og udrulning af de opgraderede Windows 10-versioner som løbende processer.

Det gør, at de er nødt til at indtænke nye og ‘anderledes mønstre, når det gælder bemanding og budgettering,” lyder det fra Gartner.

“Opgaver, som ellers er blevet udført og finansieret separat via en service provider, er nu blevet til en løbende opgave, der skal udføres af det eksisterende it-mandskab,” lyder det fra Gartner.

Ifølge analysehuset er det langt dyrere for organisationerne at håndtere de to årlige opgraderinger af Windows 10 end det var at håndtere de store mega-opgraderinger hvert sjette år, som Microsoft tidligere anvendte.

“Organisationer, som udruller to opdateringer om året, vil have markant højere omkostningerne end de havde dengang, hvor de skulle opgradere en gang hvert sjette år,” lyder det fra Gartner.

Analysehuset anslår, at de samlede omkostninger til udrulning og implementering af Windows faktisk er fordoblet.

Billledet ser til gengæld helt anderledes ud, hvis organisationerne blot opgraderer en enkelt gang om året. Her vil de samlede omkostninger være lavere end tidligere..

Samme med Windows 10’s opgraderingskadence har Microsoft besluttet kun at yde support i 18 måneder på hver version.

Det betyder, at organisationerne dårligt nok kan tillade sig at skippe en opgradering, da risikoen for, at de ender uden support her er meget stor - eksempelvis hvis der skulle opstå forsinkelser, problemer eller lignende.

Her mener Gartner, at det ville passe langt bedre med organisationernes hverdag, hvis Microsoft ydede support i 24 måneder.

“Microsoft vil gerne have organisationerne til at udrulle alle opdateringerne, men organisationerne er udfordrede af at skulle opgradere hver sjette måned, og mange håber at kunne nøjes med at deploye en gang om året,” lyder det fra Gartner.

Læs også: Windows 10 er ved at tage pusten fra it-afdelingerne: Sæt lancerings-tempoet ned og forlæng supporten




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP

Capgemini Danmark A/S

SAP Demand to Supply

AkademikerPension

Frontend-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer