Artikel top billede

Bill Gates modtog for en måneds tid siden et noget særligt jobtilbud af den amerikanske præsident Donald Trump.

Gates afviser tilbud om at blive Trumps rådgiver: "Det vil ikke være god udnyttelse af min tid"

Donald Trump har tilbudt Bill Gates en stilling som videnskabsrådgiver i Det Hvide Hus. Tilbuddet kom under et møde mellem den amerikanske præsident og Microsoft-stifteren for en måneds tid siden. Bill Gates afviste tilbuddet, men ved stadig ikke om, tilbuddet rent faktisk var seriøst. Stillingen har været ledig siden Obama-administrationen stoppede.

For en måneds tid siden fik Bill Gates et noget kuriøst tilbud helt ud af det blå.

Her blev han tilbudt stillingen som Donald Trumps videnskabsrådgiver.

Det skete under et 40-minutter langt møde mellem amerikanske præsident Donald Trump og Microsoft-stifteren. Det skriver Statnews.

Her foreslog Bill Gates den amerikanske præsident at udpege en videnskabsrådgiver.

Ordvekslingen lød ifølge, Bill Gates, således:

"Måske skulle vi have en videnskabsrådgiver," spørger Microsoft-stifteren.

"Vil du være videnskabsrådgiveren," lyder svaret fra Donald Trump.

Det var ikke lige den reaktion, Bill Gates havde forventet, og han afviste da også tilbuddet ved at gøre det klart, at "det ikke vil være god udnyttelse af min tid."

Testede aldrig Trump

Over for mediet gør Bill Gates det klart, at udmeldingen fra den amerikanske præsident tog ham så meget på sengen, at han ikke kunne regne ud, om Donald Trump var seriøs vedrørende jobtilbuddet.

Derfor fik han aldrig testet, hvad der var sket, hvis han havde takket "ja" til jobtilbuddet.

"Jeg afprøvede ham ikke for at finde ud af, om det var et seriøst tilbud eller ej. Sandsynligvis ved han ikke engang selv, om det var seriøst," lyder det fra Bill Gates, der understreger, at Donald Trump var venlig over for ham.

Bill Gates har mødtes med den omdiskuterede amerikanske præsident tre gange, siden han vandt valget i november 2016.

Baggrunden, for at Bill Gates bragte emnet op, er, at Det Hvide Hus ikke har haft en chef for det såkaldte White House Office of Science and Technology Policy, siden John Holden trådte tilbage, da Donald Trumps forgænger, Barack Obama, fratrådte som amerikanske præsident.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere