Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Jeg har haft mit hjem i Ukraine i over 10 år.
Politisk og økonomisk har landet oplevet store omvæltninger, men også stor udvikling sammenlignet med vesteuropæiske lande.
Derfor kommer det ofte bag på virksomheder i deres søgen efter dygtige it-ressourcer uden for eget lands grænser, at netop ukrainske softwareudviklere ikke længere kan puttes i kategorien ’outsourcing til spotpris’.
Gennem de sidste 10 år har det ukrainske arbejdsmarked udviklet sig i hæsblæsende fart.
Softwareudviklerne, som er den faggruppe, jeg kender bedst, stortrives. De får god løn, attraktive stillinger, og de rejser jorden rundt og løser opgaver for globale virksomheder.
Mange af dem har endda en højere købekraft end danske softwareudviklere, fordi leveomkostningerne er 75 pct. lavere i Ukraine.
Ukrainerne betragter sig selv som europæere, og de befinder sig i et flydende og hurtigt reagerende jobmarked med stor efterspørgsel efter dygtig arbejdskraft.
Softwareudviklere i lande som Danmark, Tyskland og Benelux bliver stadigt mere immobile og kræsne, og det er svært for virksomheder især udenfor hovedstæderne at tiltrække de rette ressourcer.
Ifølge IT-Branchen har knap hver tredje it-virksomhed i Danmark måtte opgive at besætte stillinger, og i runde tal mangler der lige nu 3.000 it-folk. Om få år forventes tallet at være dobbelt så stort.
Manglen på de rette it-folk truer ikke blot væksten i it-branchen, men hele den digitale omstilling af vores samfund (kilde: https://itb.dk/fremtidens-kompetencer/analyser-rapporter).
Manglen på it-arbejdskraft i Vesten gavner i høj grad de ca. 100.000 ukrainske softwareudviklere, der lige nu arbejder for vestlige virksomheder.
Oftest i distribuerede teams (udviklingsteams, der arbejder sammen uden at sidde sammen) og som en fast del af medarbejderstaben og sjældnere og sjældnere i en it-outsourcingmodel.
Flaskehalsen hedder front-end-udvikling
Det er ikke mindst front-end-udvikling, som er blevet en flaskehals rent kompetencemæssigt i de vestlige lande.
Brugerinterface spiller en stadig større rolle for brugerens oplevelse af en applikation, og det presser kravene til teknologi.
Derfor er efterspørgslen efter front-end-udviklere eksploderet. I særdeleshed inden for de seneste to-tre år.
Hvor det tidligere var store virksomheder, der søgte international arbejdskraft til it-udvikling, er det i dag også mindre virksomheder med helt ned til en-to medarbejdere.
Antallet af små servicevirksomheder, der går til markedet med webapplikationer, er stigende. Særligt for start-ups og iværksættere er det vanskeligt at navigere på et jobmarked som det danske, når man har brug for specialiseret arbejdskraft til at udvikle den platform, forretningen skal stå på.
Drop tanken om store økonomiske besparelser
For at undgå at opleve begrænsninger i det lokale jobmarked kan det være en nærliggende tanke for mange virksomheder at søge talenter fra Ukraine.
Der skabes da også dag for dag nye, tætte samarbejder mellem danske virksomheder og ukrainske softwareudviklere.
Men hvad skal man være opmærksom på? Er der en slange i near-shore-Paradis? Og i så fald, hvordan viser den sig?
Som udgangspunkt skal man ikke glemme, at det er nemmere at arbejde med lokale resourcer.
Fysisk nærhed gør det nemmere at koordinere arbejdet, dele viden og opbygge den tillid der skal være i et team for at kunne skabe noget rigtigt kreativt.
Derfor bør man have gode grunde til at arbejde med kolleger på afstand – og det vil typisk være manglende adgang til talent.
Distribuerede teams med dygtige europæere er især attraktive, når en udviklingsproces ikke er afgrænset, men kræver løbende idégenerering og forståelse for brugerens situation.
Hvis man derimod er i stand til at skrive præcise kravspecifikationer for den løsning, man ønsker udviklet, er der måske ingen fordel ved at have kulturel kompatibilitet med sine udviklere.
Hvis man har en ren programmeringsopgave, ønsker man måske endda ikke at få gode produktidéer fra programmøren. Her kan outsourcing være en billigere mulighed.
I min virksomhed møder vi indimellem virksomheder, som ikke føler, at de er modne nok til at have distribuerede teams i et andet land.
Tingene går så hurtigt i deres virksomhed, at de slet og ret ikke kan overskue det.
Hvis man dissekerer sin egen slange for en stund, kræver det nøjagtigt det samme at have distribuerede teams som at have lokale teams: Processer, værktøjer og kultur.
Når dette er på plads, er distribuerede teams mindst lige så produktive og ofte mere kreative end et rent in-house team.
Læs også:
Disse nye trends vil ændre hele nearshoring-markedet i det kommende år: Her bør du kigge hen
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.