Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Thomas Honoré: Her er mine fire råd til fremtidens medarbejder / Over halvdelen af det danske reklamemarked er nu digitalt / Amazon-stifter mødt med protester i Tyskland

Morgen-briefing: Thomas Honoré: Her er mine fire råd til fremtidens medarbejder / Over halvdelen af det danske reklamemarked er nu digitalt / Amazon-stifter mødt med protester i Tyskland / Apples kæmpemæssige EU-skattesmæk havner på en spærret konto i Irland / YouTube har slettet millioner af videoer med stødende indhold

Godmorgen fra Computerworld. Her er onsdagens hurtige nyhedsoverblik.

Thomas Honoré: Her er mine fire råd til fremtidens medarbejder

Topchefen i Columbus, Thomas Honoré, giver i en klumme i Finans fire råd til fremtidens medarbejder:

Først og fremmest skal man have et højt niveau af grundviden inden for sit fag, og så skal man spekulere på, om den viden kan bringes i spil i digitaliseringen.

For det andet skal man kende de vigtigste teknologier på det faglige område, man arbejder og forstå, hvor teknologierne kan bruges i praksis og give værdi for kunderne.

For det tredie skal man være åben overfor nye teknologier og arbejdsmetoder, som måske kan gøre arbejdsdagen mere effektiv.

For det fjerde skal man selv gå i gang med at sætte sig ind i teknologierne og de nye værktøjer og arbejdsmetoder, i stedet for at vente på at blive sat i gang med det.

Over halvdelen af det danske reklamemarked er nu digitalt

Den samlede annonceomsætning for 2017 i Danmark steg med 2,1 procent i forhold til 2016.

Det fremgår af rapporten Det Danske Reklamemarked, som IRM, Kreativitet & Kommunikation og Danske Medier Research har offentliggjort.

Fremgangen skal findes på radio, på outdoor og på internet, mens de trykte medier over en bred kam er ramt af tilbagegang.

internetomsætningen var mere end 7 milliarder kroner i 2017 ud af i alt 13,6 milliarder kroner. Digital annonceomsætning udgør nu 54 procent af det samlede reklamemarked.

Sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande er væksten i Danmark dog beskeden. I Norge steg omsætningen fra 2016 til 2017 med 2,9 procent, mens Sverige oplevede en vækst på 8,1 procent.

Amazon-stifter mødt med protester i Tyskland

Amazon stifter Jeff Bezos blev mødt af demonstranter, da han i går tirsdag var i erlin for at modtage en innovationspris, skriver Bloomberg.

Med den nyvalgte leder for det tyske socialdemokrati Andrea Nahles i spidsen protesterede cirka 350 demonstranter over prisuddelingen med den begrundelse, at Amazons skattepolitik og lønpolitik er urimelig.

Tyskland er Amazons næststørste marked efter USA. Salget i Tyskland er på cirka 17 milliarder dollar.

Apples kæmpemæssige EU-skattesmæk havner på en spærret konto i Irland

Den irske regering og Apple er blevet enige om at parkere næsten 97 milliarder kroner i en spærret fond.

Pengene skal dække den kolossale skatteregning, som Irland ifølge en afgørelse i EU-domstolen ikke kan slippe for at opkræve fra Apple, skriver Børsen.

Skatteregningen skyldes EU-kommissær Margrethe Vestager og den øvrige EU-Kommissions beslutning fra 2016 om, at Irland havde givet Apple alt for gunstige skattevilkår i strid med reglerne om statsstøtte.

Irland og Apple har appelleret afgørelserne, men er altså juridisk tvunget til at begynde proceduren med tilbagebetalingen.

YouTube har slettet millioner af videoer med stødende indhold

Det Googleejede YouTube har alene i sidste kvartal af 2017 slettet over otte millioner videoer, som YouTube havde identificeret som stødende, skriver Financial Times ifølge Ritzau.

YouTube er blevet kritiseret for ikke at håndtere opgaven med at slette den slags indhold hurtigt nok.

Tjenesten fortæller, at 80 procent af de slettede videoer er blevet fundet og identificeret ved hjælp af machine learning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere