Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Amazon går ind på sikkerhedsmarkedet med kæmpeopkøb / MobilePay indgår stor aftale i Finland / Ny nordisk chef for Ingram Micro

Amazon går ind på sikkerhedsmarkedet med kæmpeopkøb. MobilePay indgår stor aftale i Finland. Ny nordisk chef for Ingram Micro. Software-robotter er 'det nye sort'.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Amazon går ind på sikkerhedsmarkedet med kæmpeopkøb

Amazon køber den amerikanske producent af dør-klokker Ring - angiveligt for rundt regnet en milliard dollar. 

Det gør opkøbet til Amazons næststørste nogensinde. Det største var købet af supermarkeds-kæden Whole Foods i fjor for 13,5 milliarder dollar.

Med købet af Ring går Amazon ind på markedet for sikkerheds-løsninger til hjemmet.

Rings dørklokke har indbyggede bevægelsessensorer og app-forbidnelse, så ejeren kan følge med fra sin telefon.

Amazon pønser på at forbinde Ring-løsningen med selskabets stemmestyrede assistent Alexa, der i forvejen kan forbindes med mange forskellige enheder til hjemmet.

Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, har (til sin hustrus udelte begejstring) wired en god del af deres fælles hjem op til Alexa i et sindrigt system og forbundet det hele til sin telefon.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe-test og guide: Sådan bygger du nemt dit hjem smart med Amazon Alexa, Philips, TP-Link, Tado og Nest.

MobilePay indgår stor aftale i Finland

MobilePay i Finland har indgået aftale med en af Finlands største koncerner, nemlig butikskæden S Group samt søster-selskabet, banken S-Bank.

Ifølge MobilePay betyder aftalen, at finnerne fra efteråret vil kunne anvende MobilePay i 1.000 dagligvarebutikker i Finland. 

Det er planen, at løsningen skal udbredes til restauranter, hoteller, benzinstationer og lignende senere, hedder det.

”Aftalen er et stort skridt mod at gøre MobilePay til den vindende finske mobilbetalingsløsning,” lyder det fra MobilePay.

Ny nordisk chef for Ingram Micro

Ingram Micro har udnævnt hollænderen William van Kerkvoorde til ny topchef for den nordiske forretning, ‘vice president for Norden.’

William van Kerkvoorde har været chef for den svenske Ingram Micro-forretning i et halvt års tid, men rykker altså nu yderligere et trin op.

Han afløser danskeren Ulrich Egeskov på posten.

Ingram Micro Danmark fik ny topchef sidste sommer, da Jakob Kvist-Sørensen overtog posten.

Ingram Micro blev for et par år siden overtaget af det kinesiske konglomerat HNA for omkring 40 milliarder kroner.

“Vi vil fortsat have fokus på øget effektivitet og innovation i vores kerneforretning distribution for også fremadrettet at kunne levere en ’best in class’- oplevelse for alle vore partnere. Parallelt hermed vil vi have øje på udvikling af yderligere services inden for Cloud, Xaas og logistik for at kunne levere konkurrencedygtige løsninger og forretningsmodeller, der hjælper vores partnere til endnu større succes i deres forretning,” lyder det fra Ingram Micro.

Software-robotter er 'det nye sort'

Computerworld-redaktionen skriver for tiden en del om software-robotter, som en del frontløbere eksperimenterer med. 

Der er store besparelser at hente på at lade de små systemer håndtere rutineopgaver. Og de koster - alt andet lige - ikke særligt meget at udvikle og få sat i søen.

Det handler 'blot' om at identificere, hvor gevinsten ligger. Og så få dem sat i søen.

I Computerworlds nye Premium-sektion fortalte Statens Administration tirsdag om sit robot-projekt.

Senere i dag kan du læse mere om, hvor de store gevinster ligger, hvis du selv vil i gang. Så stay tuned.

Du kan læse om Statens Administration i Premium-sektionen her: Statens Administration henter store gevinster på billige software-robotter: "Vi har et mål om, at robotterne inden udgangen af 2018 skal frigøre 8.000 timer i driften."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren