Artikel top billede

(Foto: gratis)

Brat stop for pakke-eksplosion fra Kina: Sverige indfører fast pakke-afgift om 14 dage

De svenske skattemyndigheder tager nu kvikt livtag med den enorme mængde pakkepost fra Kina, som svenskerne sjældent betaler lovpligtig moms for. Allerede fra 1. marts koster det svenskerne mindst 75 kroner at modtage en pakke fra lande uden for EU.

Mængden af pakkepost fra Kina er eksploderet i de senere år. Billige e-handelsvarer vælter ind over grænserne i både Sverige og Danmark i enorme mængder og lægger stort pres på både Postnord og andre e-butikker.

Svenske myndigheder har i nogen tid rumlet med planer om nye afgiftsregler, for de svenske forbrugere betaler sjældent den moms af pakker fra Kina og andre lande uden for EU til en værdi af under 200 svenske kroner, de ellers skal.

De svenske toldmyndigheder har ifølge SVT Nyheter beregnet, at statskassen mangler mellem en halv og en milliard svenske kroner på den konto.

Det skal være slut lige nu og her, og derfor har de svenske myndigheder hurtigt indført nye regler på området, der allerede gælder fra 1. marts, fortæller SVT Nyheter.

Sådan bliver de nye regler

Postnord er blevet pålagt at opkræve en administrationsafgift på 75 svenske kroner af hver eneste pakke fra Kina og andre lande uden for EU, som har en værdi på op til 1.500 svenske kroner. Er pakken mere værd, er afgiften 125 svenske kroner.

Afgiften skal bruges til at betale for et nyt, kæmpemæssigt system til opkrævning af moms af varerne.

150.000 pakker om dagen

Hver eneste dag ankommer 150.000 pakker til Sverige fra lande uden for EU.

Næsten dem alle - 97 procent - har en værdi under 200 svenske kroner, og dem har Postnord hidtil ekspederet videre til modtagerne, som altså så selv skulle indbetale moms af værdien.

Fra 1. marts vil alle pakker fra lande uden for EU havne på en ny enorm told-terminal med plads til millioner af pakker, hvor flere hundrede nyansatte skal scanne pakkerne ind i Postnords system, så der kan sendes besked ud til kunderne.

De får så to uger til at indbetale de 25 procent moms af varens værdi og afgiften på 75 kroner, hvis varens værdi er under 1.500 svenske kroner.

Hvis varens værdi er over 1.500, skal man ud over moms af værdien betale told samt et gebyr på 125 svenske kroner.

Først når det er betalt, sendes varen til modtageren. Betaler man ikke, sendes pakkerne retur til afsenderen.

Både Postnord og de svenske toldmyndigheder forudser i følge SVT Nyheter både kaos og vrede svenske kunder lige efter 1. marts, for mange af de pakker, der ankommer efter skæringsdagen er måske bestilt for længe siden.

Hvad med Danmark?

I Danmark er reglerne noget anderledes. Der skal kun betales dansk moms, hvis varens værdi er over 80 kroner før fragt, oplyser Skat på skat.dk. Man skal dog altid betale moms af blandt andet spiritus, tobak og parfume.

Er værdien af varerne over 80 kroner, skal der betales moms af varens pris samt af fragt og eventuel told. Told skal betales, hvis varerne er mere værd en 1.150 kroner før fragt.

Computerworld har spurgt skatteministeriet, om der i lyset af de nye svenske regler er planer om tilsvarende stramninger i Danmark, men ministeriet er foreløbig ikke vendt tilbage med et svar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere