Artikel top billede

Kritisk kildekode til iOS lækket online: Største kode-læk nogensinde for Apple

Kildekode til et af de mest kritiske iOS-programmer, iBoot, er blevet postet offentligt og frit på Github. Ekspert kalder lækken det største kode-læk for Apple nogensinde

Nogen har anonymt offentliggjort det, som eksperter kalder kildekode til et af kerne-programmerne i iOS.

Det sker via Github ifølge Motherboard, og koden kan være et redskab for hackere, it-kriminelle eller efterretningstjenester til lettere at kunne bryde ind i iOS.

Koden på Github kaldes iBoot, et program i iOS der er ansvarlig for sikkert at starte operativsystemet - eller sagt på en anden måde: Det er det allerførste program, der eksekveres, når du tænder din iPhone.

Din iPhones svar på en BIOS.

Det er en ældre version af iOS, iOS 9, men der er stor chance for, at dele af softwaren stadig benyttes i den seneste version af iOS 11.

Overfor Motherboard kalder Jonathan Levin, forfatter til en række bøger om iOS og MacOS’ kode, lækken for “det største i Apples historie."

Læs også: Apple klar med akut sikkerhedsopdatering til iPhone, iPad og Mac: Skynd dig at opdatere

Jonathan Levin bekræfter også over for Motherboard, at koden er reel nok, da den stemmer overens med kode, han selv har “reversed engineered” sig til.

Det er uvist, hvem der står bag lækagen, og hvor længe koden har været uden for Apples hænder, men Apple gør sit for at få koden væk fra nettet.

Kun få timer efter koden blev fremvist på Github, var Apple klar med et copyright-brev til Github, som blev bedt om at tage koden ned, da iBoot-kode ikke er open source.

Koden blev fjernet, men i samme omgang bekræftede Apple, at koden var ægte.

Kildekoden til iBoot kan også betyde, at de såkaldte jailbreak-versioner af iOS - uofficielle og modificerede versioner af iOS - vil blive lettere at udvikle i fremtiden.

Læs også: Sløv opstart for Apples ambitiøse plan: Så få apps er augmented reality-apps i iOS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere