Når regeringen sammen med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne netop har indgået en ny teknologipagt, der skal gøre op med manglen på it-kompetencer, sker det i en erkendelse af fortidens synder, lyder det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
"De nøgne tal viser, at vi har været elendige til det og ganske enkelt ikke har gjort det godt nok" siger han til Computerworld.
Brian Mikkelsen henviser blandt andet til en prognose fra ingeniørforeningen IDA, der viser, at der i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister, og allerede i 2025 vil der mangle 6.500 ingeniører og 3500 naturvidenskabelige kandidater.
Bred vifte af fejl
Ifølge Brian Mikkelsen er denne mangel et direkte resultat af en "bred vifte af fejl," der gennem årene er blevet begået.
"Hele vejen fra folkeskolen op har man bare ladet børnene lege med deres tablets og iPhones i stedet for at sætte fokus på programmering og alt det grundlæggende, der ligger bagved," siger han.
Ifølge erhvervsministeren bærer både erhvervslivet og det politiske system en stor del af ansvaret for fejltagelserne.
"Erhvervslivet har ikke været gode nok til at efterspørge den rette arbejdskraft, og vi som politikere har været dygtige til at tale om det, men vi har ikke været gode nok til at handle," siger han.
Der skal uddannes 10.000 flere
Det er regeringens mål, at teknologipagten skal resultere i, at 10.000 flere danskere får taget en såkaldt STEM-uddannelse (STEM er en sammentrækning af science- technologi, engineering, matchematics, red) i løbet af de næste 10 år.
"Med teknologipagten har vi, virksomhederne, uddanelsesverdenen og det politiske system, sat os ned og blandet blod. Teknologipagten betyder nu, at vi giver hinanden håndslag på at iværksætte en række konkrete initiativer, der skal få folk til at interessere sig for de tekniske og digitale uddannelser," siger han.
Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvilke initiativer det er?
"Jeg kan give nogle eksempler på en række eksempler, der har vist sig at være meget brugbare. I Sønderjylland vil Danfoss og Linak i samarbejde med Syddansk Universitet og Region Sydjylland lave en uddannelse for elektroingeniører. En uddannelse, der er udsprunget fra erhvervslivet."
"Et andet godt eksempel er 'coding classes', hvor frivillige foreninger spiller en vigtig rolle i at hjælpe med at fremme børn og unges interesse for den teknologi, der gemmer sig bag ved deres tablets og smartphones."
Begge dele er tiltag, der kommer fra frivillige foreninger og erhvervslivet. Men hvad kommer regeringen til bidrage med - kan vi eksempelvis forvente, at der kommer flere studiepladser, eller at der bliver tilført flere penge til at hæve kvaliteten af uddannelserne?
"Intentionen med en teknologipagt er netop, at det er erhvervslivet, der skal drive pagten. Det er dem, der skal være lokomotivet, der sikrer, at der bliver satset på de rigtige kompetencer. Men vi kommer til at kigge på hele fødekæden til erhvervslivet, og det indebærer også, at vi kigger på dele af uddannelsesvæsenet. Det vil blive en del af den digitale vækstplan, som regeringen fremlægger på tirsdag," siger han.
Teknologipagten er inspireret af et lignende initiativ i Holland, der blev gennemført for knap fire år siden. Her forpligtigede uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre organisationer sig til at bidrage til at ruste Holland til en mere digital fremtid.