Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Klumme: Kina har erklæret, at landet i 2030 vil være verdens førende i anvendelsen af kunstig intelligens.
Man er allerede godt i gang med at nå dette mål. Regeringen finansierer oprettelse af centre for forskning i kunstig intelligens, og er dybt involveret i store virksomheder som Tencent og Alibaba som er kinesernes svar på Google, Facebook og Amazon.
Kineserne har nogle af verdens kraftigste computere og forsker på livet løs i quantum-teknologien for at få endnu mere power på i årene fremover.
Udover at bruge teknologien til en række gode formål bruges den også til overvågning af alle borgerne i landet og indenfor militæret.
Kineserne har igangsat menneskehedens største lagring og anvendelse af data om sine 1,4 milliarder indbyggere.
ALT – og her menes ALT - hvad kinesernes foretager sig, bliver registreret centralt, og man planlægger at give alle borgere en karakter for ”social korrekthed” baseret på de data, der er registreret.
Overalt, hvor man bevæger sig, er der kameraer, der registrerer, hvor man befinder sig, hvor man færdes på internettet, hvad man foretager sig med mobiltelefoner og så videre.
Hermed har de centrale myndigheder skaffet sig den ultimative kontrol med alt og alle.
Indbyggerne nyder godt af reduceret kriminalitet, bedre sundhedstjeneste og alle de andre gode ting, teknologien kan give adgang til, men der er ingen diskussion om de mulige negative sider.
Stalin og Stasi-folkene ville være grønne af misundelse, hvis de så, hvad kineserne er i stand til i dag. Russerne er i øvrigt på vej i samme retning.
Teknologien gør det muligt - og vi er på vej i samme retning
Teknologien bag dette er en kombination af maskinlærings-algoritmer, big data og computerkraft, som tilsammen kan skabe kunstig intelligens.
Alt dette har både kineserne og russerne til rådighed, og nu bruger de det helt uden smålig skelen til etik, moral og generel accept fra deres borgere.
I vesten er vi på vej i samme retning.
ALT – og her menes igen ALT – vi foretager os, bliver registreret. Lige fra vi står op om morgenen til vi går i seng – ja, såmænd også, når vi sover lagres der data om os.
Disse data gemmes hos Facebook, Google, Amazon, Microsoft, Apple, teleselskaberne, offentlige myndigheder, hospitaler, politiet og stort set alle private selskaber, vi har kontakt med.
Det er dog ikke et kommunistisk parti, der styrer det, men en blanding af private of offentlige selskaber.
Danmark er i fuld sving med registreringen
I Danmark er der nedsat kommissioner, råd og så videre, der skal finde ud af, hvad vi skal bruge disse data til.
Regeringen planlægger et centralt DNA-register og vil udvide logningsbekendtgørelsen, der forpligter teleselskaber til at gemme al information om dine bevægelser på internettet og med mobiltelefonen.
Regeringen vil også reducere kravene til persondataforordningen ved at lade embedsmænd beslutte, om data kan deles mellem offentlige og private myndigheder.
Der tales også om fælles patientregister, reducerede krav til lagring af nummerplade-registrering, øget kameraovervågning udover de 1,5 millioner kameraer, vi allerede har, øget digitalisering af lovgivning og så videre.
Hvornår kommer debatten?
Der spildes ikke meget tid på at diskutere de sikkerhedsmæssige, etiske og moralske problemer.
Det er for eksempel fint, at politiet i samarbejde med Facebook, teleselskaber og andre instanser kan finde ud af, at 1004 unge har delt en video, men det viser jo også, at politiet har haft fri adgang til alles mobiltelefoner og deres konti på Facebook, Messenger, Instagram og WhatsApp, og politiet har kunnet samkøre det uden problemer for at kunne rejse tiltale.
Kort sagt er vi i fuld fart på vej i samme retning som kineserne og russerne.
Den smule lovgivning, der adskiller os fra kineserne, har karakter af moralske og etiske henstillinger uden reel kontrol eller sanktionsmuligheder.
En gave med en uhyggelig bagside
Kunstig intelligens er en stor gave til menneskeheden, da det kan hjælpe os med at løse klimaproblemer, skabe revolutioner indenfor sygdomsbehandling, reducere kriminalitet og tusindvis af andre gode ting.
MEN ... vi bliver nødt til at indse, at den på samme måde som atomteknologien indebærer en voldsom risiko, som få synes at interessere sig for - eller har været i stand til at overskue.
Omfanget kommer bag på de fleste
Jeg har de seneste par måneder holdt en række foredrag om kunstig intelligens, som jeg har arbejdet meget med de senere år.
Når jeg fortæller, hvad denne teknologi kan i dag, og hvad vi forventer vil ske over de næste tre-fire år, kommer det helt bag på folk.
Debatten efter indlægget vidner om, at det kun er et fåtal, der i dag ved og har taget stilling til, hvor it-teknologien er ved at føre os hen.
I Danmark fokuserer de fleste debatter om alle teknologiens gode sider, og hvor vigtigt det er, at der åbnes op for etablering af yderligere centrale registreringer og tværgående adgange til offentlige data.
Kun et fåtal vil diskutere de helt åbenlyse problemer, der opstår.
De sædvanlige modargumenter
Når jeg er i dialog herom, møder jeg hver gang to argumenter:
1. Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte.
2. Vi laver bare sikre systemer, så data ikke kan misbruges
Det første argument lyder i første omgang tilforladeligt, men det er i virkeligheden det farligste argument.
Vi bliver ”prisoners of our own minds”, for vi begynder alle at indordne os, tilpasse os, undertrykke vores meninger, og vi vil undgå at gøre ting, vi ellers ville have gjort.
Det er det, kineserne gør af frygt for repressalier.
Det andet argument om, at vi bare skal lave nok sikkerhed, er en utopi.
Vi kan ikke lave systemer, der er sikre. Alt kan hackes udefra, og der vil til enhver tid være folk på ”indersiden” af systemerne, som kan fristes til at lække data.
Indenfor sundhedsvæsnet i Danmark er der i dag mere end 60.000 medarbejdere, der har adgang til vores sundhedsdata.
Vi kan gøre det besværligt at få ulovlig adgang til data, men vi kan ikke forhindre det.
Og når først data har været lækket vil de altid være at finde et sted på nettet. Handlingen kan ikke gøres om, og der kan ikke ryddes op eller slettes noget som helst.
Politikerne må have is i maven
Vi skal forsætte med at udvikle teknologien, så vi alle kan få glæde af de mange positive sider af kunstig intelligens.
Men vi skal på samme tid undgå de negative konsekvenser, så vi ikke får et overvågningssamfund, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvor ens data havner.
Der er et stort pres på politikerne for at åbne op for deling af data om borgerne, men politikerne må have is i maven og stå imod.
Dette skal ikke overlades til tilfældige embedsmænd.
Vi bliver nødt til åbent at diskutere, informere, uddanne og regulere anvendelsen af denne teknologi helt anderledes, end vi gør i dag.
Dette kan ske gennem:
* Information og uddannelse af beslutningstagere og borgere – de fleste ved ganske ikke nok – så vi kan få en ordentlig debat.
* En meget håndfast regulering af brugen af data. Det skal kun være muligt at registrere og dele data, hvis der er en skriftlig forudgående accept fra den enkelte borger.
* At alle til enhver tid kan få oplyst, hvilke data det offentlige og private virksomheder har registreret om en.
* Etablering af et nyt fag - dataetik - i folkeskolen, så alle lærer, hvordan man skal forholde sig til den nye teknologi.
Vi er, uden at ville det, i fuld fart på vej i samme retning som kineserne, og vi bliver nødt til at stoppe op nu og en tage diskussionen om, hvordan vi indretter os som samfund og som borger i en fremtid med kunstig intelligens.
Ingen ønsker kinesiske tilstande i Danmark.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.