Artikel top billede

Photo by Jakob Owens on Unsplash (Foto: Photo by Jakob Owens on Unsplash)

Kodak vil lancere egen kryptovaluta: KodakCoin og andre blockchain-initiativer får aktiekursen til at buldre op

En række blockchain-nyheder har fået den legendariske fotovirksomhed Kodaks aktie til at stige med raketfart.

Fremtiden for den legendariske fotovirksomhed Kodak kan meget vel være blockchain-teknologien. 

Der er tilsyneladende vurderingen på aktiemarkederne, der ifølge BBC sendte virksomheden aktiekurs op med 120 procent, da Kodak ved CES-messen i Las Vegas præsenterede en række blockchain-relaterede nyheder.

Vil udleje bitcoin-udstyr

Her præsenterede Kodak den blockchain-baserede løsning  KodakOne, der skal hjælpe fotografer med at kontrollere rettighederne på deres billeder.

Som en del af den løsning vil Kodak også lancere sin egen krypto-valuta, KodakCoin.

Læs også: Her er metoden til at bruge bitcoin som helt almindeligt betalingsmiddel med dit Visakort - det er disruption i sin reneste form

Dernæst offentliggjorde Kodak et initiativ, der hedder Kodak Kashminer.

Ifølge mediet Business Insider er der tale om, at Kodak licenserer sit brand til bitcoin-virksomheden Spotlite. 

Kodak vil i den forbindelse installere bitcoin-mining udstyr i virksomhedens hovedkvarter, som kunderne herefter kan leje sig adgang til at bruge.

Det vil ifølge Business Insider koste 3400 dollar at leje mining-udstyret i to år, og som en del af aftalen skal Spotlite beholde halvdelen af det overskud, som maskinerne skaber.

Kodak har siden, at virksomheden blev reddet fra en konkurs i 2013 kun været en skygge af tidligere tiders storhed, og virksomheden har siden dengang arbejdet med på at finde frem til nye forretningsmåder. 

Satningen på blockchain er blot et af flere forsøg. Indtil videre har Kodak typisk forsøgt at tjene penge på at licensere det hæderkronede Kodak-navn ud til andre virksomhed. 

Del af en trend

Kodak er blot et af mange eksempler på virksomheder, der oplever, at deres aktier sendes på himmelflugt af en blockchain-relateret nyhed.

For få uger siden kunne erhvervsmediet Bloomberg berette, at en 
stribe små selskaber, der er registreret på mindre børser, har fået nye navne, der antyder, at de arbejder med kryptovalutaer og blockchain-teknologi.

Navneskiftene sker tilsyneladende i et håb om, at investorer vil købe selskabernes aktier i forventning om at få del i den aktuelle bitcoin-guldregn.

Læs også: Bitcoin-guldregn får virksomheder til at skifte navn på stribe: En kinesisk te-virksomhed hedder nu Blockchain Group

Bloomberg nævner eksempelvis et kinesisk selskab, der nu hedder Blockchain Group Co. Ltd, men i virkeligheden er et selskab, der sælger kinesisk te og tidligere hed Ping Shan Tea Group Limited.

Ekspert: Minder om dotcom-boblen
Garrick Hileman der er lektor for ved University of Cambridge og blandt andet forsker i blockchain-teknologi, fortæller til BBC, at det er et fænomen som vi også så i forbindelse med dot-com-boblen i slutningen af 90’erne.

”Når traditionelle virksomheder dengang fremlagde en eller anden form for internet-strategi steg deres aktier også,” siger han og påpeger dernæst:

”Det er bekymrende, når vi ser aktier-priser bevæge sig på den her måde. Det er svært at sige om der er en boble, men det er helt klart en indikation på, at vi har et hedt investerings-marked."

Læs også: 
Verdens største it-analysefirma advarer: Blockchain er over-hypet – lad dig ikke rive med

Singularity-ekspert: "Hvem bliver det nye Kodak? Mit bud er, at det nok bliver en spiller fra detailhandelen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere