ComputerViews: Selvom danskerne efterhånden har haft adgang til bredbånd i et par årtier, er debatten om bredbånd fortsat præget af en vis umodenhed.
Det ser vi med det endeløse fokus på hastigheder i meget faste tal.
De fleste, der har prøvet at tjekke deres egen internethastighed løbende, ved nemlig, at den er ganske varierende.
Det gælder både på faste og mobile forbindelser. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare taler om hastigheden, men også om stabiliteten.
Hvis vi endelig skal fokusere på hastighederne, er det i øvrigt vigtigt også at kigge på den reelle hastighed, man har på sit device - og ikke kun på den markedsførte hastighed fra leverandøren.
En 10 Mbit-forbindelse kan eksempelvis dække mange brugeres behov, hvis altså der er tale om en reel hastighed på 10 Mbit frem for 2-3 Mbit det meste af tiden.
Og ja, en 1.000 Mbit-forbindelse giver naturligvis et langt bedre udgangspunkt, men selv en så hurtig forbindelse kan være utilfredsstillende, hvis dit trådløse WiFi-signal bliver ved med at drille.
Hiper vildledte kunderne
I en ny udtalelse fra Forbrugerombudsmanden indskærpes det over for Hiper, at virksomheden skal ændre sin markedsføring af bredbånd.
“Hiper kan tilbyde en bredbåndshastighed med 1.000 Mbit, men kun ganske få kan modtage så hurtig en forbindelse. Dette var ikke tydeligt oplyst i markedsføringen, som derfor var vildledende,” lyder det.
Konkret er der sket det, at Hiper markedsførte sit fiberbredbånd med angivelsen: ”Du kan få Danmarks hurtigste internetforbindelse. Hele 1.000 Mbit den ene vej og 1.000 Mbit den anden”.
Ifølge Forbrugerombudsmanden kan kun ganske få forbrugere dog udnytte en bredbåndsforbindelse med en kapacitet på 1.000 Mbit begge veje.
“Selv om Hiper kan levere en sådan hastighed ”til stikket”, er det i praksis kun muligt at modtage og dermed anvende den markedsførte datahastighed på 1.000 Mbit/s ved brug af særligt udstyr og under særlige forhold.”
Her er Hipers præcisering
Hiper har nu ændret sin markedsføring, så man på selskabets hjemmeside blandt andet kan læse:
“Den oplyste hastighed garanteres kun ved kablede forbindelser. Den præcise hastighed afhænger af teknologi og afstand i forhold til din bopæl.”
Videre skriver Hiper nu om de tekniske detaljer, der afgør, om man kan få 1.000 Mbit:
“For at kunne hente data med 1.000 Mbit/s skal dine interne installationer også understøtte 1.000 Mbit/s hastighed, dvs. der skal overalt i forsyningskæden mellem Hipers router og dit udstyr anvendes CAT5e/CAT6 kabling, ligesom eventuelle switche og hubs skal være fuldt Gigabit Ethernet kompatible etc.”
“I den virkelige verden har du som forbruger tit en række behov, som har højere prioritet end at trække den fulde hastighed på en trådløse forbindelse. Det omfatter bla. at stille routeren i et andet lokale, bag et møbel, i et kosteskab etc.”
“Signalstyrken af et trådløst signal vil i alle disse tilfælde blive påvirket negativt af de fysiske materialer, hvor betonvægge, termoruder med indbygget solafskærmning, samt konstruktionsjern i vægge og gulve især virker dæmpende på signalet.”
Hipers tekniske uddybninger her viser med al tydelighed, at bredbånd er en kompliceret sag, og at den hastighed, som leverandøren kan levere, kun er en mindre del af det setup, der skal sikre, at kunden i sidste ende rent faktisk får en hurtig og stabil internetforbindelse.
”Kun under særlige omstændigheder”
Forbrugerombudsmanden skriver videre i sin udtalelse, at “hastigheden på internettilslutning er væsentlig for forbrugerens valg af leverandør.”
“Hvis de markedsførte hastigheder kun kan opnås under særlige omstændigheder, skal det derfor fremgå klart og forståeligt.”
Det giver rigtig god mening, og man kan måske så tilføje, at det i høj grad også bør gælde ved det mobile bredbånd over 3G/4G og snart også 5G.
Her er signalerne nemlig endnu mere påvirkelige - og hastigheden afhænger eksempelvis i høj grad af, hvor mange brugere, der er på den samme sendemast på samme tid, og hvad de bruger forbindelsen til.
Samtidig er det ganske væsentligt, at det ikke er nok, at en teleoperatør øger hastigheden på dataforbindelsen over 4G. Din smartphones modem skal også understøtte den hastighed, der nu kan leveres. Det vil den langt fra altid gøre:
Læs mere her: Vil du have den hurtigste LTE-hastighed? Det skal du kigge efter, når du køber en ny smartphone
For det er sådan, virkeligheden er for bredbåndsbrugere.
Det er aldrig et perfekt test-setup i et lukket miljø, man befinder sig i. Det er i en kompleks, trådløs virkelighed, hvor signalerne forstyrres og forringes af alt fra lyn og torden udenfor til sofaen i dagligstuen og forældet hardware.
Debatten er blevet mere seriøs
Heldigvis er der især i de senere år kommet mere fokus på at tale om den reelle kvalitet af danskernes bredbåndsforbindelser snarere end kun de markedsførte bredbåndshastigheder.
Når vi taler den reelle kvalitet, er hastigheden kun en del af diskussionen - stabilitet og latency er andre vigtige parametre.
For nylig argumenterede Lars Dittmann, professor på DTU, eksempelvis for, at vi skal stoppe med at diskutere, om fiber eller kobber er bedst.
“At få fiberen helt ind igennem husmuren, er sådan set ligegyldigt. Det handler om at bringe den tættere på brugeren, så vi kan optimere de andre teknologier. Der vil eksempelvis næsten altid være en eller anden form for trådløs teknologi, der vil hjælpe os de sidste meter,” forklarede Lars Dittmann.
Læs mere om det her: Klar besked fra dansk bredbånds-professor: Glem diskussionen om fiber versus kobber - det er slet ikke det vigtige
Steen Garbers Enevoldsen, udviklingschef hos Fullrate, har også peget på, at det trådløse bredbånd har fordele og ulemper i forhold til kablede forbindelser. Det er eksempelvis lettere at etablere en trådløs WiFi-forbindelse, men samtidig er netop WiFi ofte også årsagen til problemer med bredbåndsforbindelsen.
“Jeg oplever tit, at kunder klager over WiFi. Jeg oplever aldrig, at de klager over hastigheden - det er altid stabiliteten, de klager over. Jeg tror, at man skal kigge mere på stabilitet og rækkevidde,” har Fullrate-chefen udtalt.
Læs mere her: Nye trådløse teknologier på vej frem i Danmark: Derfor er der skyhøje forventninger 5G og næste generations WiFi
Det er netop den form for betragtninger, der skal mere i fokus, hvis vi skal sikre danskerne bedre bredbånd.
Hastigheden er bestemt vigtig, men den er kun en del af fortællingen om danskernes bredbånd.
Læs også:
Her er danskernes bredbåndsforbindelser: Fiber hitter - men kabelmodem og xDSL fylder stadig mest
Dansk bredbånds-boom: Se ny opgørelse over danskernes downstream- og upstreamhastigheder
4.000 danske adresser får tilskud til bedre bredbånd: Her er alle bredbåndsprojekterne